Råvarer: Oliepriserne starter året med stigninger - Iran blander sig på Det Røde Hav

Udgivet den 02-01-2024  |  kl. 06:58  |  

Oliepriserne er startet 2024 med stigninger, efter at Iran nu også er gået ind i kampene på Det Røde Hav, der har skabt store forstyrrelser i skibstrafikken og også øger risikoen for, at den overordnede konflikt i Mellemøsten kan eskalere.

Iran har ifølge Bloomberg News nu sendt et krigsskib til Det Røde Hav, efter at den amerikanske flåde hen over weekenden har sænket tre af Houthi-gruppen fra Yemens skibe.

Houthierne, der er støttet af Iran, har gennem længere tid angrebet alle skibe, der har nærmet sig Israel, hvilket har tvunget blandt andet containerskibe til at sejle en lang omvej uden om Afrika.

Prisen for en tønde af den europæiske referenceolie, Brent, til levering i marts, stiger tirsdag morgen med 1,8 pct. til 78,40 dollar.

En tønde amerikansk WTI-olie til levering i februar stiger samtidig med 1,6 pct. til 72,79 dollar.

- Fortsatte geopolitiske spændinger ventes at understøtte priserne. En genrejsning i Kina er også et vigtigt fokusområde for handlerne på vej ind i 2024, siger Priyanka Sachdeva, der er seniormarkedsanalytiker hos Phillip Nova Pte i Singapore, til Bloomberg News.

Fremgangen tirsdag kommer efter prisfald i løbet af 2023 - det første årlige fald siden 2020.

Her bakkede prisen for Brent-olie fra 80,30 dollar, mens WTI faldt fra et niveau på 76,30 dollar ved udgangen af 2022.

På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld tirsdag morgen 2074,01 dollar mod 2064,89 dollar fredag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire

Mikkel Brix Kvols

Tags:  Natural Resources❯ 

Seneste nyheder

11:46 Obligationer/middag: Let stigende rente efter stor amerikansk rentelettelse
11:39 Aktier/middag: Novo blandt højdespringerne i grønt C25 efter stor rentesænkning i USA
11:23 Apple har udsigt til advarsel fra EU for tætlukket styresystem
11:19 Rater på containerfragt falder igen - ni uger med fald på stribe
10:55 Norges Bank holder renten i ro og signalerer tidligst lempelser i 2025
10:15 H+H får genoptaget neutral dækning hos Danske Bank: Nedjustering ventes i tredje kvartal
09:42 Sampo: Perfekt timing for Topdanmark-opkøb efter strategiændringer
09:22 H+H får genoptaget neutral dækning hos Danske Bank
09:14 Aktier/åbning: Fuld grøn plade i C25 efter stor rentesænkning i USA
08:41 Obligationer/åbning: Let stigende rente trods amerikansk rentereduktion
08:31 Aktier/tendens: Plusser i vente efter amerikansk rentereduktion
08:13 Unicredit står klar som køber af Tysklands aktier i Commerzbank
08:09 Råvarer: Amerikansk rentenedsættelse giver ikke forventet boost til oliepriserne
07:58 Sampo om dansk børsnotering: Vi forpligter os til landet
07:11 Obligationer/tendens: Udsigt til let stigende rente trods amerikansk rentesænking
07:03 USA/lukning: Glæden over stor rentenedsættelse forsvandt - men er vendt tilbage
06:41 Asien: Stor amerikansk rentesænkning skaber grøn bølge med Tokyo som stjerneskud
06:36 Mærsks asiatiske konkurrenter viser positive takter torsdag
06:34 NTG køber tysk logistikselskab for 424 mio. kr.
06:33 USA's centralbank ser nu lavere inflation i 2024