Brødrene A&O Johansen venter tilbagegang i 2024 fra opbremsning i markedet
Brødrene A&O Johansen venter i 2024 fortsat tilbagegang som følge af en opbremsning i aktiviteten på selskabets markeder.
Det fremgår af selskabets årsregnskab, der er offentliggjort sent onsdag eftermiddag.
I det nye regnskabsår ser A&O omsætningen lande i niveauet 5000-5200 mio. kr., mens driftsoverskuddet før af- og nedskrivninger, EBITDA, ventes i niveauet 340-370 mio. kr. Før skat ventes overskuddet på 200-230 mio. kr.
Til sammenligning omsatte A&O i 2023 for 5261 mio. kr. og leverede et EBITDA-resultat på 405 mio. kr. Overskuddet før skat lød på 22 mio kr.
Forventningerne afspejler en opbremsning i markedsaktiviteten, der satte ind i midten af 2023.
- Opbremsningen i markedsaktivitet, der startede i midten af 2023, ventes at fortsætte i 2024. Den negativ vækst ventes at være omkring 10-15 pct. i starten af året. Markedsaktiviteten ventes gradvist at bedres gennem 2024 og ventes at vise et højere salgsindeks end i første kvartal af året, skriver selskabet i sit årsregnskab.
Prognosen for 2024 er desuden behæftet med særlig stor usikkerhed som følge af geopolitik og makroøkonomiske spændinger, pointeres det.
A&O venter endvidere at kunne afbøde noget af den afmatning, der er ventet i selskabets markeder. Mens markederne bredt ses gå tilbage med 3 til 7,5 pct., vurderer A&O gennem sit momentum at kunne afbøde en del af aktivitetsnedgangen. Samlet venter selskabet, at toplinjen vil svinde ind med 1-5 pct. i 2024.
Som følge af tilbagegangen i 2023 sammenlignet med 2022 er aktionærernes udbytte sænket til 3,75 kr. per aktie fra 5,25 kr. året før. Udlodningen på 50,9 pct. af nettooverskuddet er fortsat i overensstemmelse og helt i toppen af A&O's egen politik om en udbetaling på 33-50 pct.
Tal fra A&O Johansens årsregnskab for 2023:
Mio. kr. | FY 2023 | FY 2022 | |
Nettoomsætning | 5261,0 | 5375 | |
EBIT | 292,2 | 383,6 | |
Resultat før skat | 261,8 | 377,4 | |
Nettoresultat | 206,1 | 294,5 | |
Udbytte per aktie (kr.) | 3,75 | 5,25 |
A&O Johansens forventninger til 2024:
Mio. kr. | Ved FY 2023 |
Omsætning | 5000-5200 |
EBITDA | 340-370 |
Resultat før skat | 200-230 |
.\\˙ MarketWire
Tags: Shares❯ main text❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1187
- næste ›