Mandagens obligationer: Nyt rentehug ned ad efter udsigt til europæisk rentesænkning

Udgivet den 02-12-2024  |  kl. 17:12  |  

Fredagens klare rentefald fortsatte mandag, hvor investorerne igen søgte mod den relative sikkerhed i statspapirerne.

Det skete på en dag med få store nøgletal at rette sig efter, mens resten af ugen drypvis vil give nyt om den amerikanske arbejdsløshed.

Renten på den toneangivende tiårige statsobligation endte således i 1,78 pct., som var et fald på 6 basispoint siden fredag. Her gik obligationsrenten på weekend med et fald på 7 basispoint.

Rentefaldet blev for alvor sat i gang mandag, da tal for kerneinflationen i eurozonen fredag viste sig lavere end ventet. Det øgede troen på en mulig stor rentenedsættelse fra Den Europæiske Centralbank (ECB) ved rentemødet i december og lagde derfor også nedadgående pres på markedsrenterne.

Det blev yderligere udbygget mandag med udtalelser fra det lettiske medlem af det styrende råd, Martins Kazaks, der ikke udelukker en stor rentenedsættelse på 50 basispoint.

Han mener dog samtidig, at ECB bør være forsigtige, når medlemmerne næste gang holder rentemøde 12. december.

- Vi vil helt sikkert diskutere dette. Men en ting, man skal huske på, er, at usikkerheden stadig er meget stor. Vi er stadig i en situation med mange geopolitiske risici. Vi ved derudover ikke, hvordan USA vil gennemføre toldforhøjelser, og derfor skal vi stadig være forsigtige, siger Martins Kazaks til Delfi TV ifølge Bloomberg News.

Renten er indtil videre sænket tre gange med samlet 75 basispoint i år.

.\\˙ MarketWire

Trine Vestergaard

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Market Close❯ 

Seneste nyheder

17:50 Europa/lukning: Stellantis og Delivery Hero sendt i dørken - men rentesnak gav plusser
17:42 Super Micro frifindes for talfifleri af komité: Anbefales alligevel ny finansdirektør
17:17 Københavns Lufthavne steg 60 pct. efter statens overtagelse
17:12 Mandagens obligationer: Nyt rentehug ned ad efter udsigt til europæisk rentesænkning
17:07 Mandagens aktier: Russiske rygter sendte Carlsberg til tops - Pandora og Novo i hælene
16:55 Carlsberg-analytiker: Nyt fra Rusland øger håb om Baltika Breweries tilbage på danske hænder
15:43 USA/åbning: Amerikanere vender retur i godt humør efter black friday - plus til Tesla
15:25 Lundbeck gennemfører opkøb af Longboard Pharmaceuticals
15:06 Intels topchef fratræder med øjeblikkelig virkning
14:52 Nordnet: KBHL må have været gigantisk undervurderet med købspris på 6864 kr. per aktie
14:29 KORR: Københavns Lufthavne fortsætter optur efter statens overtagelse
14:08 USA/tendens: Amerikanere vender retur i godt humør med udsigt til plusser
13:32 Københavns Lufthavne fortsætter optur efter statens overtagelse
13:02 ATP om salg af aktiepost i lufthavnen: Vi overdrager nøglerne til et sundt og veldrevent selskab
13:01 Amerikansk børshus spår glade juledage for teknologiaktierne i USA
12:56 Europa/aktier: Stellantis og Delivery Hero sendes i dørken - men rentesnak giver plusser
12:41 ECB's Kazaks: Stor rentenedsættelse skal diskuteres men usikkerheder er fortsat store
12:37 Københavns Lufthavnes aktionærer kan se frem til pligtmæssigt købstilbud fra staten
12:04 Obligationer/middag: Renter fortsætter ned på første dag i uge med fokus på jobtal
11:56 Cheføkonom: Overraskende at den europæiske arbejdsløshed forbliver så lav