Obligationer/åbning: Renten siver op til prisrapporter fra USA

Udgivet den 13-08-2024  |  kl. 08:54  |  

Et lille rentefald sætter sit præg på det danske obligationsmarked fra åbningen tirsdag, hvor ugens prisrapporter fra USA er i fokus.

Herhjemme er den tiårige toneangivende danske rente faldet 2 basispoint til 2,21 pct. fra åbningen og følger dermed nogenlunde de amerikanske statsobligationers eksempel.

Vigtigste nøgletal i denne uge bliver det amerikanske forbrugerprisindeks onsdag.

Det ventes at vise, at inflationen aftog til 3,2 pct. i juli fra 3,3 pct. i juni opgjort eksklusive fødevarer og energipriser, viser estimater indsamlet af Bloomberg News.

Allerede tirsdag eftermiddag kan investorerne dog skæve til udviklingen i de amerikanske producentpriser.

- Flere af underindeksene i producentpriserne indgår i den amerikanske forbundsbanks (Feds) foretrukne inflationsmål core-PCE.

- Derfor er tallene vigtige, da de bliver den første retningspil på udviklingen i PCE-inflationen. Producentpriserne har stabiliseret sig omkring 2,5-3,0 pct. og betragtes ofte som en ledende indikator på inflationen, fremhæver Mathias Dollerup Sproegel, seniorøkonom i Sydbank i en morgenkommentar.

Opgjort eksklusive fødevarer og energi ventes producentpriserne at være steget 2,6 pct. i juli mod 3 pct. i juni.

Holder prognosen vil markedet formentlig holde fast i sin forudsigelse om, at den amerikanske centralbank sænker renten på sit møde i midten af september. I øjeblikket indregner futures en rentenedsættelse på 39 basispoint, og investorerne er altså en smule i vildrede, om den toneangivende amerikanske rente vil blive sænket med 25 eller 50 basispoint.

Fra nøgletalsfronten tirsdag får investorerne i løbet af formiddagen også nyt om de tyske finansielle aktørers forventningsindeks, ZEW.

Indekset ventes at være faldet til 34,0 i august fra 41,8 i juli. Vurderingen af den nuværende situation ventes ligeledes forværret til minus 74,5 fra minus 68,9.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Market Open❯ 

Seneste nyheder

08:52 Obligationer/åbning: Flad åbning i afventende marked inden tirsdagens præsidentvalg
08:27 GN's kursmål sænkes af Jyske Bank forud for regnskab
08:25 Aktier/tendens: Stribe af sænkede kursmål kan sætte retningen i ventet stille start
08:10 Trifork får sænket kursmålet hos endnu et finanshus
07:58 Trifork får skåret kursmålet med mere end 10 pct. hos tysk børshus
07:27 Råvarer: Udskudt produktionsforøgelse hos oliekartel sender oliepriserne op
07:18 DFDS får skåret 20 pct. af kursmålet hos SEB efter nedjustering og droppet opkøb
07:12 Obligationer/tendens: Svage rentestigninger i vente på nøgletalsfattig dag
06:59 FLSmidth får sænket kursmålet hos Carnegie til 350 kr. fra 370 kr.
06:54 Aktien i amerikansk Novo-udfordrer i vejret efter nye data med vægttabspille
06:42 Asien: Forsigtig åbning med positiv undertone på japansk helligdag
06:34 Mærsk får sænket kursmålet hos Carnegie
06:34 Trifork får sænket kursmålet hos ABG efter nedjustering
06:33 Valuta: Dollar svækkes af amerikanske meningsmålinger og forudsigelig rentereduktion
06:32 Asien: Forsigtig åbning med positiv undertone på japansk helligdag
06:32 USA/T-bond: Markedsrenter overvandt svag jobrapport og steg
06:32 USA/lukning: Comeback til teknologi med Amazon og Nvidia i front
06:30 Kalender med link - mandag den 4. november
17:49 Europa/lukning: Britiske Reckitt klarer frisag og bragede op i grønt marked
17:19 Fredagens obligationer: Renten blev holdt i ro trods dyk fra svag jobrapport i USA