ALK slår forventningerne efter massiv medvind til tabletsalget i Europa

Udgivet den 22-08-2024  |  kl. 18:06  |  
Arkiv: Foto

ALK-Abelló har klaret sig bedre end ventet målt på såvel indtjening som omsætning i andet kvartal, hvor tabletsalget i Europa overrasker positivt. Samtidig opjusteres forventningerne for anden gang på to måneder.

- Vi er især opmuntret af den fortsatte robuste tabletvækst og den positive effekt af omkostningsoptimeringerne, siger administrerende direktør Peter Halling ifølge regnskabet.

Netop det europæiske tabletsalg følges tæt af analytikere, da det af ALK selv betegnes som en af de væsentlige nøgler til at levere den ventede tocifrede vækst i år.

Efter en skuffende nulvækst i tabletsalget i første halvdel af 2023, hvor lægerne havde travlt med luftvejsvira som corona, er salget taget markant til de seneste nu fire kvartaler.

I andet kvartal steg det europæiske tabletsalg målt i lokal valuta med 35 pct. til 487 mio. kr. og overgår analytikernes bud på 456 mio. kr. inden regnskabet ifølge estimater indsamlet af ALK.

Det samlede tabletsalg løber op i 716 mio. kr. i perioden mod ventet 670 mio. kr.

TOPLINJEN

På toplinjen omsatte ALK samlet for 1374 mio. kr. i april, maj og juni, mens analytikere havde ventet et salg på 1310 mio. kr. ifølge estimater indsamlet blandt syv analytikere af ALK selv.

Året før omsatte ALK for 1135 mio. kr. i andet kvartal.

Driftsresultatet, EBIT, viser et overskud på 264 mio. kr. mod et estimeret plus på 204 mio. kr. og et overskud på 97 mio. kr. i første kvartal af 2023.

Bundlinjen viser et plus på 201 mio. kr. mod ventet 153 mio. kr. blandt analytikerne og 66 mio. kr. i samme periode sidste år.

For hele 2024 venter ALK nu omsætningsvækst på 14-16 pct. mod tidligere 12-15 pct. målt i lokal valuta. Driftsmarginen målt på EBIT-niveau ses nu lande på 19-21 pct. mod tidligere 18-20 pct.

Det er ALK's tredje opjustering i år til toplinjen og den anden opjustering på bare to måneder.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Report❯  Shares❯  main text❯ 

Seneste nyheder

17:49 Europa/lukning: Britiske Reckitt klarer frisag og bragede op i grønt marked
17:19 Fredagens obligationer: Renten blev holdt i ro trods dyk fra svag jobrapport i USA
17:04 Fredagens aktier: Mærsk fortsatte optur mens amerikanske jobtal viste sløj vækst før valg
15:12 Amerikanske indkøbschefer melder om vigende aktivitet i industrien
14:56 USA/åbning: Svag jobrapport giver grøn åbning i USA - Intel og Amazon stiger
14:56 DFDS dropper køb af tyrkiske Ekol og skærer stor luns af forventningerne
14:43 DFDS dropper køb af tyrkiske Ekol og skærer stor luns af forventningerne
14:33 Novos resultater i fedtlever tegner lovende vurderer Sydbank
14:10 Cheføkonom: Ringeste jobrapport i knap fire år er skidt nyt for Kamala Harris
13:55 Amerikansk jobrapport viser laveste jobvækst i tæt på fire år
13:46 USA: Jobrapport landede markant værre end forventet
13:43 USA: Renter dykker efter meget svag jobvækst i USA
12:39 USA/tendens: Spænding før jobtal og valg giver grønne futures i USA
12:21 Chevron med bedre end ventet regnskab trods skrumpende overskud
12:13 Europa/aktier: Britiske Reckitt klarer frisag og brager op i grønt marked
11:57 Obligationer/middag: Renten holdes i ro frem mod amerikanske jobdata
11:55 Exxon kompenserede for faldende oliepriser med højere produktion i tredje kvartal
11:53 Aktier/middag: Mærsk tropper grønt indeks før vigtig jobrapport
09:18 Aktier/åbning: Mærsk indtager toppen i grønt eliteindeks efter flere gode nyheder
09:02 Råvarer: Olieprisen stiger efter rygter om at Iran planlægger angreb på Israel