Nordnet om aktiernes nedtur: Chipudsalg, nøgletal og septembers dårlige ry gør forskellen

Udgivet den 04-09-2024  |  kl. 08:53  |  

Der er umiddelbart flere årsager til, at finansmarkederne atter er blevet grebet af angst og uro og har sendt aktierne kraftigt ned på Wall Street tirsdag aften.

Det vurderer investeringsøkonom i Nordnet Per Hansen, der peger på it-aktierne, nøgletal og septembers dårlige ry som en del af forklaringen.

Særligt det teknologitunge Nasdaq-indeks fik klø tirsdag og faldt 3,3 pct. efter brede kursfald i store mastodonter som Apple, Google og ikke mindst Nvidia, der dykkede 9,5 pct.

Faldene tog til, efter at de amerikanske indkøbschefers aktivitetsindeks for fremstillingsindustrien, ISM Manufaturing, skuffede en smule i august, hvor priskomponenten samtidig lå en del højere end ventet.

Og det er en skidt cocktail, der kan begrænse den amerikanske centralbanks råderum i forhold til at lempe pengepolitikken, hvis inflationen ikke makker ret.

- Det er ikke så mærkeligt, at investorerne bliver lidt nervøse efter tallene. Sædvanen tro er det svært at konkretisere, hvor store udsving nøgletal skal have, men når de blev så store, som tilfældet var, og så koncentreret i chipsektoren, viser det, hvor koncentreret investorerne har anbragt mange penge i få chipaktier , skriver Per Hansen i en kommentar.

SEPTEMBER HAR DÅRLIGT RY

Han peger på, at tirsdagens fald - der i øvrigt følges til dørs af fald på futuremarkedet onsdag morgen - også kan være hjulpet på vej af septembers dårlige ry, som den dårligste afkastmåned på aktiemarkedet.

- Statistik og sædvaner kan være selvopfyldende, og investorerne ved eller burde vide, at september langsigtet har været den måned, hvor aktierne svinger og ofte ender med at give et negativt afkast, skriver Per Hansen.

Samtidig har investorerne netop holdt skindet på næsen i august, hvor S&P 500-indekset sluttede tæt på det højeste niveau nogensinde, trods massiv aktieuro i starten af måneden.

- Den mest sandsynlige årsag til nedturen er slet og ret en kombination af flere forskellige faktorer: Septembereffekt, chipudsalg og ISM-rapport, hvor frygten for en større nedtur har gjort forskellen, vurderer Per Hansen.

Han venter samtidig, at aktiefaldene smitter af i Danmark.

- Vi har ikke en amerikansk betydende it-sektor i Danmark. Derfor er sandsynligheden for en større dansk nedtur efter USA-kursfald mindre, men en "når det regner på præsten, drypper det på degnen" på et globalt forbundet aktiemarked kan ikke udelukkes og negligeres og er sandsynlig. I hvert fald til at begynde med set i lyset af, at de amerikanske aktiefutures indikerer en nervøs amerikansk aktiestart.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Danmark❯  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

12:27 Obligationer/middag: Politisk kaos i Tyskland sender renterne opad
12:03 Alm. Brand Group vinder markedsandele i Privat - har sagt farvel til kunder i Erhverv
11:56 Aktier/middag: Regnskabstrekløver trækker C25 i vejret mens Novo tynger
10:56 Prisen på containerfragt stiger for anden uge i træk
10:40 Novo fortsætter ned - kommentarer om 2025 spøger
10:14 Vestas og fransk NKT-konkurrent sænket til "underperform" af finansgigant efter Trump-sejr
09:53 Torm er presset af lavere olietransport ud af Mellemøsten - topchef tror på genopretning
09:39 DFDS-topchef: Finansiel præstation i Ekol-handel blandt årsagerne til aflyst køb
09:25 Aktier/åbning: Lidt højere marked med flotte plusser til GN, Novonesis og Genmab
09:14 Novonesis overrasker med oppræcisering i stærkt tredje kvartal
09:08 Ambus kursmål skåret til 130 kr. efter regnskab hos Redburn
09:06 Obligationer/åbning: Stort set uændret rente på dag med rentemøder
09:02 DFDS' Torben Carlsen ser først økonomisk afmatning i Europa vende i 2025
08:58 Torm fortsætter vækst og betaler udbytte - men lavere fragtpriser giver nedjustering
08:45 Vestas får sænket anbefaling af Bank of America efter Trump-sejr og regnskab
08:31 GN-topchef: Vi når formentlig ikke vending til positivt marked i Enterprise i år
08:31 Aktier/tendens: Ny stime af regnskaber - opjustering fra Novonesis, Genmab, men GN sænker
08:23 Gubra vender driftsindtjeningen til plus i tredje kvartal drevet af fedme
07:49 DFDS' fragtmængder og passagerantal hjulpet af rutetilgang
07:45 Korr: Obligationer/tendens: Udsigt til uændret åbning på dag med rentemøder