Tirsdagens obligationer: Rentefald efter olieprisen ramte laveste niveau siden 2021

Udgivet den 10-09-2024  |  kl. 17:05  |  

Det danske obligationsmarked faldt tirsdag, efter at olieprisen ramte sit laveste niveau i tre år.

Renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation endte på 2,09 pct. Det er 3 basispoint under niveauet ved lukketid mandag eftermiddag.

Det danske obligationsmarked forholdte sig roligt det meste af dagen, men begyndte at røre på sig, da prisen på en tønde Brent-olie tirsdag eftermiddag faldt under 70 dollar, hvilket er det laveste niveau siden december 2021.

På en stille nøgletalsdag fik markedsdeltagerne tirsdag nyt om tilstanden hos de små og mellemstore virksomheder i USA, der i skikkelse af erhvervsindekset NFIB viste et fald til 91,2 i august fra 93,7 i juli.

Det skuffede i forhold til økonomernes forventninger om et marginalt fald til 93,6.

Onsdag lander ugens vigtigste nøgletal i form af det amerikanske forbrugerprisindeks for august.

Inflationen i USA har længe været en torn i øjet hos landets centralbank, Federal Reserve. Den seneste tid har centralbanken dog nedtonet sit fokus på inflationen, da den efter to år med høje renter er begyndt at arte sig. I stedet er opmærksomheden rettet på arbejdsmarkedet, så det amerikanske vækstlokomotiv ikke bremser for meget op.

De amerikanske forbrugerpriser ventes i august at være steget 2,5 pct. på årsbasis fra 2,9 pct. i juli. Til gengæld ventes kerneforbrugerpriserne, der fraregner prisudviklingen på energi og fødevarer, uændret at blive opgjort til 3,2 pct.

På obligationsmarkedet er der i denne uge også fokus på rentemeldingen fra Den Europæiske Centralbank, der torsdag eftermiddag ventes at sænke renten med 25 basispoint.

Det mest interessante bliver derfor, hvilke signaler ECB sender om den kommende tid, vurderer Tina Winther Frandsen, chefanalytiker i Jyske Bank.

.\\˙ MarketWire

Frederik Olling Milbæk

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Market Close❯ 

Seneste nyheder

17:48 Europa/lukning: Bekymringer om kinesisk vækst og Trumps toldmure pressede humøret i bund
17:05 Fredagens aktier: GN, Ambu og Zealand i C25-top - banker faldt på udsigt til lavere renter
17:01 Tesla-aktionærer har tjent 237 mia. dollar siden valgsejr til Trump
17:00 Fredagens obligationer: Rentefald på bagkant af amerikansk rentenedsættelse
15:38 USA/åbning: Nvidia i rekordridt sammen med S&P 500 og Nasdaq
15:02 Skako nedjusterer til 2024 gundet lav aktivitet i bil- og bygge/anlægsindustrien
14:19 Zealand får opmærksomehd fra amerikansk finanshus
13:53 Chemometecs næstformand og topchef køber aktier
13:51 USA/tendens: Pause efter Trump-rally og rentenedsættelse - Nvidia er verdens største
13:44 Djurslands Bank leverer hidtil største overskud over ni måneder
12:50 Europa/aktier: Luksusaktier under pres fra Kina - forsat mismod efter amerikansk valg
11:50 Obligationer/middag: Rentefald frem mod amerikanske nøgletal
11:46 Huscompagniets topchef om udsigterne: Vi ser ind i et bedre marked nu
11:43 Aktier/middag: GN og Zealand op på analysenyt - banker tynges af udsigt til lavere renter
10:50 GN får købsanbefaling hos Jyske Bank efter store kursfald
10:18 Zealand Pharma løftes til "hold": Danske Bank afventer nyt om Novos arvtager
09:54 Kina præsenterer nyt tiltag til at pumpe liv i svækket økonomi
09:50 Zealand sidder med stort potentiale på hånden: JPMorgan indleder med "overvægt"
09:37 Chemometec får smilene frem hos investorerne efter regnskab
09:27 Sony opjusterer efter stærkt musik- og spilsalg