Fredagens obligationer: Nyt om inflationen i Europa og USA sendte renten ned

Udgivet den 27-09-2024  |  kl. 17:01  |  

En overraskende stor afmatning i den spanske og franske inflation sendte fredag sammen med en lavere stigning i de amerikanske kerneforbrugerpriser renterne ned.

Renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation faldt fredag 3 basispoint til 2,03 pct. Det er samme niveau som ved markedslukning for en uge siden.

Dagens vigtigste tal var den amerikanske PCE-kerneprisdeflator, der er det foretrukne inflationsmål centralbanken i USA, Federal Reserve.

Kernepriserne viste på månedsbasis en stigning på 0,1 pct., og det var mindre end ventet af økonomerne, der havde regnet med en fastholdt stigningstakt på 0,2 pct. På årsbasis steg kerneinflationen helt som ventet til 2,7 pct. fra 2,6 pct.

Forbrugertillidsindikatoren fra University of Michigan voksede i september til 70,1, viste den endelige opgørelse fredag. Der var ventet en mindre oprevidering til 69,4 fra 69,0 i den foreløbige.

Den franske inflation aftog til 1,2 pct. i september, mens der var ventet en afmatning til 1,6 pct. fra 1,8 pct. i august. En tilsvarende udvikling gjorde sig gældende i Spanien, hvor inflationen aftog til 1,5 pct. fra 2,3 pct. mod ventet 1,9 pct.

Udviklingen har øget troen på, at Den Europæiske Centralbank, ECB, kan have en rentesænkning i ærmet til oktober. Centralbanken har ellers tidligere gjort klart, at der skulle ske drastiske ting med økonomien, før den ville overveje endnu en rentesænkning.

ECB sænkede renten for anden gang i år i september.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Market Close❯ 

Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: RFK som USA's sundhedsminister var gift for medicinalaktierne
17:07 Fredagens aktier: Nedtur til medicinalaktierne trak C25 i laveste niveau i år
17:00 Fredagens obligationer: Renten hoppede på stedet trods stærke tal fra USA
15:52 Forventninger dæmpes: Nu kun "fifty-fifty" om Fed sænker renten i december
15:39 USA/åbning: Kommentar fra Powell om renteudsigterne presser aktierne
15:08 Tørlastindekset Baltic Dry stiger for ottende gang på ni dage
14:00 USA/tendens: Powells rolige rentetilgang sender futures i rødt
13:55 DFDS-aktien i vejret efter alligevel at være kommet i mål med tyrkisk opkøb
13:16 Europa/aktier: Valg af vaccineskeptiker som USA's sundhedsminister tynger medicinal
13:14 DFDS køber alligevel tyrkisk virksomhed men på nye betingelser
13:07 SP Groups markante indtjeningsfremgang drevet af øget salg af egne varemærker
12:55 Trumps udnævnelse af kontroversiel sundhedsminister lægger pres på danske medicinalaktier
12:01 Obligationer/middag: Renten går et nøk ned inden amerikansk detailsalg
11:54 Aktier/middag: Bavarian får klø efter regnskab og kontroversielt ministervalg i USA
11:24 Efter en periode på sidelinjen anbefaler Danske Bank igen køb af NKT-aktien
11:12 Vi har rykket en del af julegaveindkøbene til andet kvartal siger MAtas-topchef
10:34 Bavarian Nordic løfter lidt af sløret for 2025: Har hentet ordrer for 2,4 mia. kr.
10:07 Topchef i Matas om omsætningsvækst: Flere nye varer, striber i Norden og hurtig levering
09:22 Bavarian dykker på bekymringer om 2025 og USA's nye sundhedsminister
09:20 Bavarian-aktie styrtdykker med 16 pct. efter regnskab og nyt fra USA