USA/tendens: TSMC's stærke regnskab sender indeks tilbage på rekordsporet

Udgivet den 17-10-2024  |  kl. 14:14  |  

Et overordentligt stærkt regnskab fra verdens største halvlederproducent, TSMC, har torsdag løftet stemningen omkring de amerikanske chipproducenter.

Den brede fremgang til chipaktierne afspejles også i futures for de toneangivende indeks. Futuren for det brede S&P 500-indeks stiger 0,4 pct., og Dow Jones-futuren øger 0,1 pct. Holder udviklingen dagen ud, betyder det rekorder til begge indeks.

Samtidig stiger futuren for det teknologitunge Nasdaq 100-indeks med 0,9 pct.

Fremgangen følger stigninger på 0,3-0,8 pct. onsdag.

Foruden opmærksomheden på chipaktierne i USA vil handlerne også holde øje med en mindre sværm af nøgletal, der lander op til børsåbning. Her vil særligt detailsalget blive nærstuderet, mens også nyt om industriproduktionen og antallet af nytilmeldte ledige kan komme i fokus.

- Vækstindikatorerne i USA er nu tæt overvåget af markedet, og hvad angår detailsalget, er en lille bedring ventet i september, efter at salget bremsede op i august, skriver analytikere fra SEB Research i et notat ifølge Reuters.

Detailsalget ventes at være vokset 0,3 pct. i september fra en vækst på 0,1 pct. måneden før.

TSMC SLÅR ALLE FORVENTNINGER

Taiwans største selskab, TSMC, oplevede stor efterspørgsel på computerchips til brug inden for kunstig intelligens i tredje kvartal.

Det afspejles også i forventningerne til årets sidste kvartal. Begge dele var væsentligt bedre, end analytikere adspurgt af Bloomberg News havde regnet med.

I tredje kvartal voksede TSMC's salg med 39 pct. til 759,69 mia. taiwanske dollar, svarende til over 23,64 mia. dollar og 162 mia. kr., mens analytikerne havde regnet med 751,06 mia. taiwanske dollar.

Væksten ventes at fortsætte i fjerde kvartal, hvor TSMC regner med et salg i niveauet 26,1-26,9 mia. dollar. Det er et stykke over forventningerne i markedet om et salg på 24,94 mia. dollar.

TSMC's amerikanske notering stiger 9,0 pct. i det amerikanske formarked og trækker andre chipproducenter som Broadcom, Intel og Arm Holding op med 1,3-3,9 pct. Imens øger Nvidia, som producerer enheder, der anvender kunstig intelligens, med 3,1 pct. i formarkedet.

ALCOA NYDER GODT AF STRAMT UDBUD

Den amerikanske aluminiumsproducent Alcoa var i sit tredje kvartal understøttet af et lavt udbud af metallet alumina, der anvendes til fremstillingen af aluminium.

Selv om Alcoa producerede mindre alumina i tredje kvartal end ventet, blev skuffelsen opvejet af en højere pris per ton for metallet. Her kunne Alcoa i gennemsnit tage 485 dollar per ton mod en forventning om 480,56 dollar.

Sammen med lavere råvareomkostninger sikrede det også et driftsoverskud over forventning i kvartalet.

Alcoa går frem med 4,4 pct. i formarkedet.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Preview❯  Shares❯  USA❯ 

Seneste nyheder

17:43 Europa/lukning: Novo-comeback sikrede marginalt plus til europæiske aktier
17:18 Mandagens obligationer: Rolig dag på det danske obligationsmarked
17:04 Mandagens aktier: Comeback til Novo sikrede julefreden i C25
17:01 Mandagens obligationer: Renten stod i stampe på rolig dag
16:43 Zealand Pharma kroner første år i C25-indekset med titlen som den mest stigende aktie
16:06 Nordea kritiseres af tidligere chefstrateg for bureaukratiske barrierer for iværksættere
15:46 USA/åbning: Spinkel fremgang og forsigtige investorer
15:07 Arvinger køber og afnoterer amerikansk stormagasin
14:33 Vestas-analytiker: Målposten kan fortsat nås i fjerde kvartal - usikkerhed om 2025
14:10 USA/tendens: Plusserne aftager inden åbningen
13:16 Vestas modtager fire europæiske ordrer med samlet kapacitet på 151 MW
12:15 Europa/aktier: Novo Nordisk stråler i toppen af det europæiske aktiemarked
12:14 Equinor afslutter købet af 10 pct. af aktierne i Ørsted
12:01 Obligationer/middag: Julefreden indfinder sig på obligationsmarkedet
11:56 Svensk casinoudbyder styrtdykker: Undersøges af britisk spillekommission
11:50 Aktier/middag: Novo-comeback trækker C25 med op i juleslutspurt
11:14 Jeudan-topchef oplever stor kundetilgang: Er ret tilfreds med porteføljens beliggenhed
10:33 Elon Musk retter sparekniven mod "absurd overbemandet" Federal Reserve
10:26 Britisk olieserviceselskab i voldsomt kursfald efter restrukturering
10:02 Novo får amerikansk godkendelse til nyt blødermiddel