Asien: Politisk usikkerhed får investorer til at holde sig tilbage

Udgivet den 23-10-2024  |  kl. 06:32  |  

De asiatiske aktiemarkeder er blandede onsdag, hvor investorerne i vid udstrækning forsøger at være tilbageholdende frem mod det stærkt uforudsigelige amerikansk præsidentvalg og et japansk parlamentsvalg med mulighed for efterfølgende politisk uro.

Samtidig har skiftende forventninger til, hvor hurtigt og dybt den amerikanske centralbank, Federal Reserve, vil sænke renten, ramt risikostemningen og sendt de amerikanske statsobligationsrenter til et tre måneders toppunkt mens dollar følger med i et mange måneders stærkeste niveau over for euro, pund og yen.

- Volatilitet i en intervalbegrænset handel bliver i stigende grad normen, efterhånden som markedet forbereder sig på de vigtige kommende uger, med det amerikanske præsidentvalg og en tung dagsorden for virksomhedernes regnskaber, siger strateg Anderson Alves fra ActivTrades ifølge Reuters.

MSCIs bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan stiger under 0,1 pct.

De amerikanske indeksfutures indikerer kursfald på omkring 0,1 pct. ved åbningen i New York senere på dagen.

I Japan er der ingen hjælp at hente trods en markant svækket yen. Usikkerheden om det japanske parlamentsvalg, hvor den regerende koalitions måske mister sit flertal, får investorerne til at frygte finansiel uro.

Til gengæld er der stor efterspørgel efter aktien i det nyintroducerede Tokyo Metro-selskab, der stiger over 40 pct. fra starten af handlen.

Nikkei-indekset viger 0,3 pct., mens Topix-indekset er så godt som uændret.

De kinesiske investorer er som de foregående dage Asiens vindere.

CSI 300-indekset stiger 0,5 pct., Shanghai Composite ligger med en stigning i på 0,8 pct., og Hongkongs Hang Seng-indeks øger 1,5 pct.

I Taipei falder Taiex-indekset 0,7 pct., mens Kospi-indekset i Seoul stiger 0,9 pct.

Singapores Strait Times-indeks er også på positivlisten med et plus på 0,6 pct., mens Sydneys ASX-indeks står til at lukke uændret.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 -0,3
Topix 0,0
Hongkongs Hang Seng +1,5
China Shanghai Composite +0,8
China CSI 300 +0,5
Taiwan Taiex -0,7
Sydkoreas Kospi +0,9
Indiens BSE Sensex +0,1
Singapores STI +0,6
Sydney ASX 200 0,0

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Asien❯  Market Close❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:43 Europa/lukning: Novo-comeback sikrede marginalt plus til europæiske aktier
17:18 Mandagens obligationer: Rolig dag på det danske obligationsmarked
17:04 Mandagens aktier: Comeback til Novo sikrede julefreden i C25
17:01 Mandagens obligationer: Renten stod i stampe på rolig dag
16:43 Zealand Pharma kroner første år i C25-indekset med titlen som den mest stigende aktie
16:06 Nordea kritiseres af tidligere chefstrateg for bureaukratiske barrierer for iværksættere
15:46 USA/åbning: Spinkel fremgang og forsigtige investorer
15:07 Arvinger køber og afnoterer amerikansk stormagasin
14:33 Vestas-analytiker: Målposten kan fortsat nås i fjerde kvartal - usikkerhed om 2025
14:10 USA/tendens: Plusserne aftager inden åbningen
13:16 Vestas modtager fire europæiske ordrer med samlet kapacitet på 151 MW
12:15 Europa/aktier: Novo Nordisk stråler i toppen af det europæiske aktiemarked
12:14 Equinor afslutter købet af 10 pct. af aktierne i Ørsted
12:01 Obligationer/middag: Julefreden indfinder sig på obligationsmarkedet
11:56 Svensk casinoudbyder styrtdykker: Undersøges af britisk spillekommission
11:50 Aktier/middag: Novo-comeback trækker C25 med op i juleslutspurt
11:14 Jeudan-topchef oplever stor kundetilgang: Er ret tilfreds med porteføljens beliggenhed
10:33 Elon Musk retter sparekniven mod "absurd overbemandet" Federal Reserve
10:26 Britisk olieserviceselskab i voldsomt kursfald efter restrukturering
10:02 Novo får amerikansk godkendelse til nyt blødermiddel