Kvaliteten af Danske Banks opjustering kan diskuteres mener analytiker

Udgivet den 31-10-2024  |  kl. 08:57  |  
Arkiv: Foto

Danske Bank venter et større overskud i 2024 end tidligere ventet.

Men selv om Mikkel Emil Jensen, senioranalytiker i Sydbank, er overrasket over, at banken venter et højere overskud i år end før udmeldt, er han ikke væltet omkuld af den.

- Man kan sige, at kvaliteten af opjusteringen er dårlig, når vi ser på, hvad den egentlig består af. Når det så er sagt, så venter jeg, at aktien får en grøn pil op i dag i forhold til den generelle udvikling på markedet, siger analytikeren.

Opjusteringen består tildels af tilbageførsler på posten "nedskrivninger" samt udskudte engangsomkostninger.

- Nedskrivningerne overrasker positivt, og de også sikrer et markant stærkere bundresultat end forventet i tredje kvartal, siger han.

Mikkel Emil Jensen havde ventet, at Danske Bank ville oppræcisere forventningerne med to måneder tilbage af 2024, da han anså spændet 21-23 mia. kr for bredt. At banken nu går "all-in" og siger 22,5-23,5 mia. kr., ser han som en positiv overraskelse.

- Nedskrivningerne repræsenterer jo faktisk tilbageførsler på 337 mio. kr., og det er ret markant, og det vidner om en god kreditkvalitet i banken, siger senioranalytikeren.

- Tilbageførsler af nedskrivninger på de her niveauer varer jo ikke for evigt, men de viser, at Danske Bank har en stærk kreditkvalitet, og det hjælper dem i de her kvartaler, siger Mikkel Emil Jensen og fortsætter:

- Danske Bank har vist rettidig omhu. Og økonomierne har udviklet sig bedre end ventet, hvilket giver lidt medvind. Det har mere eller mindre været generelt for alle bankerne, kan man sige. Alle bankerne har gjort lidt af det samme der, og stort set alle banker har jo meget, meget lave nedskrivninger, og flere har også tilbageførsler.

Når Mikkel Emil Jensen alligevel holder fast i, at opjusteringen "er en lille smule dårligere, end man kunne have håbet", så skyldes det, at Danske Bank skyder nogle engangsudgifter fra i år til næste år.

- Egentlig regnede man med modvind på udgiftsposten på 600 mio. kr. her i 2024. Det bliver så kun 300 mio. kr. i år. Så det er en del af forklaringen på opjusteringen også, siger han.

Det er blandt andet flytningen til det nye hovedsæde på Postgrunden ved Københavns Hovedbanegård, der ikke er blevet helt så dyr, som banken havde ventet, fremgår det af regnskabet.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:43 Europa/lukning: Novo-comeback sikrede marginalt plus til europæiske aktier
17:18 Mandagens obligationer: Rolig dag på det danske obligationsmarked
17:04 Mandagens aktier: Comeback til Novo sikrede julefreden i C25
17:01 Mandagens obligationer: Renten stod i stampe på rolig dag
16:43 Zealand Pharma kroner første år i C25-indekset med titlen som den mest stigende aktie
16:06 Nordea kritiseres af tidligere chefstrateg for bureaukratiske barrierer for iværksættere
15:46 USA/åbning: Spinkel fremgang og forsigtige investorer
15:07 Arvinger køber og afnoterer amerikansk stormagasin
14:33 Vestas-analytiker: Målposten kan fortsat nås i fjerde kvartal - usikkerhed om 2025
14:10 USA/tendens: Plusserne aftager inden åbningen
13:16 Vestas modtager fire europæiske ordrer med samlet kapacitet på 151 MW
12:15 Europa/aktier: Novo Nordisk stråler i toppen af det europæiske aktiemarked
12:14 Equinor afslutter købet af 10 pct. af aktierne i Ørsted
12:01 Obligationer/middag: Julefreden indfinder sig på obligationsmarkedet
11:56 Svensk casinoudbyder styrtdykker: Undersøges af britisk spillekommission
11:50 Aktier/middag: Novo-comeback trækker C25 med op i juleslutspurt
11:14 Jeudan-topchef oplever stor kundetilgang: Er ret tilfreds med porteføljens beliggenhed
10:33 Elon Musk retter sparekniven mod "absurd overbemandet" Federal Reserve
10:26 Britisk olieserviceselskab i voldsomt kursfald efter restrukturering
10:02 Novo får amerikansk godkendelse til nyt blødermiddel