Genmabs guldæg sørger for fortsat vækst og oppræcisering

Udgivet den 06-11-2024  |  kl. 17:27  |  
Arkiv: Foto

Genmab leverer pæn vækst i tredje kvartal, hvor kræftmidlet Darzalex vanen tro trækker det store læs. Supersællerten medvirker desuden til, at 2024-prognosen præciseres mod den øvre ende.

Det fremgår af regnskabet for perioden.

Genmabs andel af partneren Johnson & Johnsons Darzalex-salg landede på 3787 mio. kr. i kvartalet mod ventet 3660 mio. kr. blandt analytikere og 3145 mio. kr. i samme periode året før.

Med til historien hører dog, at analytikerestimaterne er indsamlet, inden selskabets partnere kom med salgstal for andet kvartal. Med andre ord kan analytikerne efterfølgende have finjusteret deres estimater.

Salget af kræftmidlet Epkinly/Tepkinly, som Genmab comarkedsfører i USA og Japan med Abbvie, nåede en omsætning på 471 mio. kr. - en stigning fra 150 mio. kr. sidste år.

Genmabs samlede toplinje steg desuden til 5540 mio. kr. fra 4712 mio. kr., mens bundlinjen skrumpede til 1266 mio. kr. fra 2104 mio kr. året før som følge af negative finansposter på 383 mio. kr.

Årsagen er modvind på valutamarkedet, der belaster Genmabs resultat med 670 mio. kr. i tredje kvartal i år mod en trecifret milliongevinst på valuta sidste år.

PRÆCISERER I ØVRE ENDE

For hele 2024 præciserer Genmab forventningerne mod den øvre ende af sin tidligere prognose.

Der ventes nu et driftsresultatet, EBIT, på 5,8-6,7 mia. kr. mod tidligere 4,9-6,7 mia. kr.

Forventningerne til omsætningen er ligeledes præciseret op til 21,1-21,7 mia. kr. fra 20,5-21,7 mia. kr.

Og de højere forventninger forklares med en opjustering af prognosen for Genmabs milliardindtægter fra salget af kræftmidlet Darzalex.

Partneren Johnson & Johnson ventes nu at sælge Darzalex for 11,6-11,8 mia. dollar mod tidligere 11,4-11,8 mia. dollar. Og det ventes nu at give Genmab en royaltyindtægt på 13,7-14,0 mia. kr. mod tidligere ventet 13,3 til 13,8 mia. kr.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Report❯  Shares❯  main text❯ 

Seneste nyheder

17:59 GN sænker vækstprognosen for 2024
17:54 Europa/lukning: Trumps valgsejr gjorde ondt på grønne aktier og biler
17:52 GN sænker vækstprognosen for 2024
17:27 Genmabs guldæg sørger for fortsat vækst og oppræcisering
17:16 Vestas tog ugens kurslussing nummer to efter Trump-sejr
17:05 Onsdagens aktier: Grønne aktier sendt i hullet efter Trumps sejr
17:00 Onsdagens obligationer: Rentefald på vækstbekymringer efter Trump-sejr
15:40 USA/åbning: Banker og Tesla stryger til tops efter Trumps sejr
15:27 Mærsks kommende tyske partner køber 24 containerskibe for 4 mia. dollar
14:27 USA/tendens: Trump-sejr sender S&P 500 og Dow Jones på rekordjagt
14:19 Novo-aktien falder i forbindelse med telekonference for analytikere
13:47 Europa/aktier: Investorer hilser Trump-sejr velkommen med aktiestigninger
12:16 USA: Grønne energiaktier dykker i formarkedet efter Trump-sejr
12:07 Trump som præsident kan betyde færre rentenedsættelse i USA på sigt vurderer strateg
11:58 Obligationer/middag: Renten sætter sig inden tale fra Lagarde og efter Trump-sejr
11:49 Vestas: Oversigt over analytikernes ændringer efter skuffende kvartalsregnskab
11:41 Pandoras regnskab overskygges af spareplan på grund af højere priser på sølv og guld
11:33 Aktier/middag: Tro på valgsejr til Trump tynger Ørsted og Vestas i næsten fladt C25
11:11 Ambu får sænket kursmål til 125 kr. fra 140 kr. af Danske Bank efter skuffende regnskab
10:40 Tesla tromler frem i formarkedet på udsigt til Trump-sejr