Obligationer/åbning: Lille rentestigning forud for rentemelding fra ECB

Udgivet den 12-12-2024  |  kl. 09:05  |  

Øget aktieappetit i USA og Asien har sendt renterne en smule højere fra start torsdag, hvor fokus især vil være på eftermiddagens rentemelding fra Den Europæiske Centralbank.

Renten på den tiårige danske statsobligation åbner torsdag med en stigning på 2 basispoint i 1,85 pct. efter en uændret udvikling onsdag.

Den Europæiske Centralbank, ECB, afslutter torsdag årets sidste pengepolitiske møde, hvor handlen med rentefutures indikerer en rentenedsættelse på lige over de gængse skridt på 0,25 pct.point.

Det store spørgsmål bliver dermed også om, der er plads til en af de store af slagsen på 0,50 pct.point, som de seneste PMI- og inflationstal ifølge Sydbanks seniorøkonom Mathias Dollerup Sproegel kunne tale for.

- Vi forventer også, at ECB sænker renten med 0,25 pct.point. Skulle ECB sænke renten med 0,50 procentpoint, kan det svække euroen og presse renterne ned, skriver Mathias Dollerup Sproegel.

Han forventer dog også, at rentenedsættelsen vil blive pakket meget blødt ind med en nedjustering af både vækst- og inflationsprognosen, hvilket også kan presse renterne ned.

Rentemeldingen fra ECB lander klokken 14.15, og en halv time senere holder topchef Christine Lagarde pressekonference.

Allerede klokken 9.30 er kollegaen den schweiziske centralbank, Schweizerische Nationalbank, SNB, klar med sin rentemelding, hvor handlen med rentefutures indikerer en nedsættelse på 0,35 pct.point.

Sydbank vurderer, at SNB vil sænke renten med 0,50 pct.point.

- Denne vurdering baserer vi på den lave inflation og den stærke schweizerfranc, som på sigt kan presse inflationen yderligere ned, skriver Sydbank, der også pointerer, at SNB har færre møder end ECB.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Market Open❯ 

Seneste nyheder

13:25 Kina vil øge væksten med mere stimulus og rentenedsættelser
13:20 Amerikanske Adobe falder på AI-bekymringer - aktien dykker frem mod handelsstart
12:59 Europa/aktier: Småsurt europæisk indeks forud for rentemelding fra ECB
12:14 Obligationer/middag: Små rentestigninger forud for rentemelding fra ECB
11:51 Aktier/middag: Zealand Pharma topper i ellers rødt C25 forud for rentemelding fra ECB
11:01 Sidste uges stigning i prisen for containerfragt var en enlig svale
09:59 Centralbanken i Schweiz sænker renten mere end ventet
09:38 Zealand Pharma får indledt dækning hos DNB - ser stort potentiale i fedmekandidat
09:15 Aktier/åbning: Zealand Pharma til tops forud for rentemelding fra ECB
09:12 Zealand Pharma får indledt dækning hos DNB med købsanbefaling
09:07 Mærsk ser volumenvækst på op til 7 pct. næste år - USA trækker op
09:05 Obligationer/åbning: Lille rentestigning forud for rentemelding fra ECB
08:51 Jyske Bank imponeret over Genmabs Epcoritamab - men kurseffekt lader vente på sig
08:20 Tysk Vestas-konkurrent får ordre på 40 MW i Ukraine
08:08 Aktier/tendens: ECB kan sætte spotlys på rentefølsomme aktier
07:36 Råvarer: Oliepriserne stiger på nye amerikanske sanktionstrusler mod Rusland
07:34 Tidlig julegave på vej fra ECB: Blødt indpakket rentenedsættelse i vente
07:09 Obligationer/tendens: ECB står med taktstokken på stor rentemødedag
06:54 Priserne på ejerlejligheder forsætter rekordkurs
06:45 Mærsks asiatiske konkurrenter har overvejende medvind torsdag