Asien: Grøn bølge skyller hen over Asien-Stillehavsaktierne

Udgivet den 06-02-2025  |  kl. 06:39  |  

De asiatiske aktiemarkeder ligger badet i varierende nuancer af grønt torsdag, da investorerne som så ofte før læner sig op ad udviklingen på Wall Street, der lukkede med stigninger.

Stigningerne blev blandt andet katalyseret af markante drop i de amerikanske statspapirrenter efter blandede økonomiske data.

De amerikanske aktiefutures peger fortsat opad med plusser på 0,2-0,3 pct.

Selvom der stadig er mange usikkerhedsmomenter grundet den amerikanske præsident Donald Trumps nye administration, synes de finansielle markeder indtil videre at være præget af lettelse over, at tingene ikke er gået mere galt, især med hensyn til toldkrigen mellem USA og landets store handelspartnere.

- Lettelse er sandsynligvis en god måde at karakterisere markedsstemningen på. Det gælder også for Kina, selvom toldsatserne officielt trådte i kraft tirsdag, siger chefanalytiker Khoon Goh fra ANZ i Singapore til Reuters.

Han peger på, at den kinesiske gengældelse har været meget afmålt.

MSCI's bredeste indeks over Asien-Stillehavsaktier uden for Japan stiger 0,3 pct.

I Tokyo får aktiemarkederne lidt støtte fra en stabil japansk yen. Den japanske valuta er styrket gennem de seneste dage på forventninger om flere renteforhøjelser i pipelinen hos Bank of Japan.

Men alligevel har aktiemarkedet navigeret udenom den negative effekt fra både højere renter og styrket valutakurs.

Nikkei-indekset stiger 0,6 pct., og Topix indekset øger 0,3 pct.

I Shanghai og Hongkong holdt investorerne øje med den kinesiske centralbank People's Bank of Chinas fastsættelse af yuan-middelfiksering. Fikseringen af midpunktet for yuanudsving lå i den stærkere ende, hvilket modvirker bekymringer om, at banken vil tillade valutaen at svækkes for at opveje virkningen af amerikansk told på landets eksport.

- Den kinesiske myndigheder viser på nuværende tidspunkt ikke nogen form for intention om at svække yuan som en del af reaktionen på tolden. Jeg tror, at det helt sikkert har været med til at berolige markederne, siger Khoon Goh.

Det vendte en negativ udvikling fra start og Shanghai Composite ligger med et plus på 0,9 pct., og også CSI 300 stiger 0,9 pct.

Hongkongs Hang Seng indeks øger samtidig 0,6 pct.

Børsen i Taiwan lukker med en gevinst på 0,5 pct., Kospi-indekset i Seoul øger 0,6 pct., og Singapores Strait Times stiger 0,4 pct.

Sydneys ASX 200-indekst har afsluttet dagen med et plus på 1,2 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 +0,6
Topix +0,3
Hongkongs Hang Seng +0,6
China Shanghai Composite +0,9
China CSI 300 +0,9
Taiwan Taiex +0,5
Sydkoreas Kospi +0,6
Indiens BSE Sensex -0,3
Singapores STI +0,4
Sydney ASX 200 +1,2

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Asien❯  Market Close❯  Shares❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

12:18 Obligationer/middag: Fortsat forsigtig rentestigning
11:52 Mærsk-topchef om straftold: Bremser i sig selv ikke handel - købekraft er afgørende
11:51 Aktier/middag: Mærsk, Ørsted og Carlsberg trumfer på regnskabstung plusdag
11:09 Mærsk-topchef om straftold: Bremser i sig selv ikke handel - købekraft er afgørende
11:01 Norden-topchef: Toldkrig kan gå begge veje - ser forsigtigt på Det Røde Hav
10:40 Carlsberg/Citi: Betryggende udsigter til 2025
10:25 NKT får salgsanbefaling af schweizisk storbank
10:17 WS Audiology har nye lanceringer på vej: "Kan skubbe os mod toppen af vækstprognosen"
10:09 Norden kan sætte kryds ud for målsætningerne frem til 2024: 2025 bliver noget andet
10:02 Novo er i færd med at skrue op for antallet af startdoser med Wegovy i USA
09:34 GN-topchef ser stærkt vækstbidrag fra ny høreapparatfamilie
09:26 Aktier/åbning: Mærsk, Ørsted og Carlsberg trækker godt op efter tal i grøn åbning
09:24 Ørsted ser risiko for amerikansk nedskrivning på 5 mia. kr.
09:01 Ørsted/CEO: Tilfreds med driften efter udfordrende år
08:48 Mærsk/Sydbank: Aktietilbagekøb, højere udbytte og stærk årsafslutning kan sende aktien op
08:42 Sydbank: Stor dramatik om Ørsted men selve regnskabet var inden for skiven
08:37 Obligationer/åbning: Marginal rentestigning fra start
08:37 Aktier/tendens: Regnskabssæson fortsætter i højt gear med Carlsberg, Mærsk og Ørsted
08:29 GN-topchef: Vigtige headsetmarkeder vender retur til plus ét efter ét
08:22 Mærsk øger udbyttet markant til aktionærerne oven i nyt tilbagekøbsprogram