USA/T-bond: Recessionsfrygt pressede markedsrenter ned

Udgivet den 11-03-2025  |  kl. 06:32  |  

Den amerikanske præsident, Donald Trump, er åbenbart parat til at betale med en recession for at gennemføre sin handelspolitik, og det fik mandag investorerne til at flygte hals over hoved ud af aktierne og ind i obligationerne.

Her steg kurserne på den baggrund, mens markedsrenterne faldt. Især i den korte ende, da investorerne også øgede deres væddemål på renteforhøjelser i år.

Renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation faldt med 9 basispoint til 4,22 pct.

Rentefaldet fortsatte tirsdag morgen på T-bondmarkedet i Tokyo, hvor den tiårige T-bondrente rundede 4,15 pct., inden en stabilisering satte ind. Omkring klokken 6 tirsdag morgen forrentes obligationen med 4,17 pct.

Det er 4 point under rentens niveau, da obligationsmarkedet i Danmark lukkede mandag.

Den toneangivende toårige amerikanske statsobligation så samtidig sin rente sætte sig med 12 basispunkter til 3,89 pct. Tirsdag morgen er renten her 3,86 pct. i Tokyo.

- Jeg hader at forudse den slags ting. Der er en overgangsperiode, fordi det, vi gør, er meget stort, lød det søndag fra Donald Trump til Fox News, da han blev spurgt om en mulig recession i år.

Med andre ord er en recession en pris, Donald Trump gerne vil betale for at ændre samhandlen med omverdenen.

Den amerikanske finansminister, Scott Bessent, talte fredag også om en økonomisk "afgiftningsperiode" som resultat af toldkrigen.

- Vækstrisikoen synes alt andet lige at pege nedad, siger Chitrang Purani, porteføljeforvalter hos Capital Group ifølge Bloomberg News.

En opbremsning i væksten vil formentlig også betyde, at den amerikanske centralbank, Federal Reserve, skal være mere aggressiv med en lempeligere pengepolitik. Derfor øgede investorerne deres væddemål på yderligere rentesænkninger i 2025, så der nu indregnes mere end tre af slagsen til 3,50 pct. til nytår mod et fredagsbud på 3,63 pct.

Midt i februar indregnede markedet en nytårsrente på 4,05 pct. eller kun lige godt en enkelt nedsættelse fra de nuværende 4,25-4,50 pct.

De amerikanske aktier dykkede mandag også kraftigt, da S&P 500-indekset faldt 2,7 pct., det meste siden december sidste år, og da Nasdaq smed hele 4,0 pct., hvilket ikke er set magen til siden midten af september 2022.

- Investorerne er begyndt at hviske "R-ordet", recession, siger Sam Stovall, chefstrateg hos CFRA.

- "Bull"-markeder dør ikke af alderdom. De dør af frygt. Og de er mest bange for recession.

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Bonds❯  Market Close❯  USA❯ 

Seneste nyheder

09:17 Aktier/åbning: Zealand tager gigantisk kurshop på milliardaftale
08:54 Obligationer/åbning: Flad renteudvikling før vigtig inflationsrapport
08:46 Zealands aktiekurs kan stige mere end 30 pct. spår Jefferies
08:43 Zealand Pharma har stor tiltro til kombination mellem kronjuvel og mulig "best in class"-molekyle
08:29 Råvarer: Svagere dollar sender oliepriserne i opadgående retning
08:22 Aktier/tendens: Zealand har udsigt til topplacering i ventet grønt marked
08:17 Zealand Pharma har fundet en partner til Petrelintid: Topchef ser enormt potentiale i overskudsdeling
08:00 Tysk våbenproducent skruer lidt ned for salgsvæksten i år efter rekord i 2024
07:37 Zealand har fået gigantaftale med wauw-effekt i hus mener Nordnet
07:32 Obligationer/tendens: Nye rentestigninger i sigte med fokus på amerikansk inflation
07:22 Zealand Pharma finder schweizisk partner til sin kronjuvel
07:06 Novo får skåret kursmålet hos Jefferies efter skuffende Cagrisema-tal
06:58 EU vil indføre nye afgifter som svar på amerikansk told
06:49 DSV får købsanbefaling hos Jefferies: Ser positivt på strategi og Schenker-opkøb
06:38 Genmab får skåret kursmålet hos Morgan Stanley efter Hexabody-afgørelse
06:37 Asien: Bekymrede investorer forsøger at finde fodfæste
06:35 EU vil lægge told på varer fra USA for 26 mia. euro.
06:34 Ukraine støtter forslag om våbenhvile - USA genoptager militær støtte
06:34 Trump dropper toldfordobling - Ontario suspenderer eksporttold
06:34 Nordea får kursmålet sænket med 5 pct. hos Citi