Dansk olieproduktion steg 38 pct. i januar
København--6. marts--NetPosten--Den samlede olieproduktion i den danske del af Nordsøen var på 361.457 tønder olie om dagen i januar, hvilket er 37,6 pct. mere end i samme måned i fjor og en stigning på 6,7 pct. sammenlignet med december, oplyste Energistyrelsen mandag.
Dansk Undergrunds Consortium (DUC) - med A. P. Møller som operatør - tegnede sig for knap 73 pct. af den samlede olieproduktion, mens felter opereret af norske Statoil og amerikanske Amerada Hess stod for resten.
Gasproduktionen er steget 8,5 pct. i forhold til januar i fjor og med 2,6 pct. i forhold til december.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1182
- næste ›