Danionics 6 mdr: Primær drift -38,6 mio. kr. (-23,8 mio. kr.)

Udgivet den 29-08-2002  |  kl. 10:33  |  

Som forventet fik Danionics i 1. halvår 2002 et underskud på den primære drift på 38,6 mio. kr. mod 23,8 mio. kr. i 1. halvår 2001 og 24,6 mio. kr. i 2. halvår 2001. Det lavere driftsresultat for 1. halvår 2002 skyldes primært øgede regnskabsmæssige afskrivninger, der er en følge af, at opbygningen af produktionsanlægget er tilendebragt.

Omsætningen for 1. halvår 2002 på 103,5 mio. er stort set som forventet, selv om den er 18 pct. lavere end samme periode sidste år. Første halvår 2002 repræsenterer en omsætningsvækst på 20 pct. sammenlignet med 2. halvår 2001 og 14 pct. fra 1. til 2. kvartal 2002.

Markedet for de produkter, hvori Danionics batterier indgår, har udviklet sig betydeligt langsommere end forventet først på året, og frigivelse af nye produkter sker væsentligt langsommere end oprindeligt planlagt.

En betydelig del af den hidtil forventede ordremasse for 4. kvartal 2002 forskydes derfor ind i 2003, og Danionics vil derfor ikke kunne realisere de hidtidige omsætningsforventninger på 450 - 650 mio. kr. Der forventes nu en samlet omsætning for 2002 på 200 - 250 mio. kr., hvilket forventes at føre til et tab før skat for hele 2002 på størrelse med tabet i 2001 på 49 mio. kr.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

13:57 Mobileye indikeres 9 pct. højere efter Intel afviser salg af aktieandel
13:33 Europa/aktier: Amerikansk rentelettelse giver aktieoptur og sender tysk indeks i rekord
13:30 Bank of England holder som ventet renten i ro - pundet når højeste niveau i over to år
13:02 ALK ser stort potentiale i markedet for peanutallergi
11:46 Obligationer/middag: Let stigende rente efter stor amerikansk rentelettelse
11:39 Aktier/middag: Novo blandt højdespringerne i grønt C25 efter stor rentesænkning i USA
11:23 Apple har udsigt til advarsel fra EU for tætlukket styresystem
11:19 Rater på containerfragt falder igen - ni uger med fald på stribe
10:55 Norges Bank holder renten i ro og signalerer tidligst lempelser i 2025
10:15 H+H får genoptaget neutral dækning hos Danske Bank: Nedjustering ventes i tredje kvartal
09:42 Sampo: Perfekt timing for Topdanmark-opkøb efter strategiændringer
09:22 H+H får genoptaget neutral dækning hos Danske Bank
09:14 Aktier/åbning: Fuld grøn plade i C25 efter stor rentesænkning i USA
08:41 Obligationer/åbning: Let stigende rente trods amerikansk rentereduktion
08:31 Aktier/tendens: Plusser i vente efter amerikansk rentereduktion
08:13 Unicredit står klar som køber af Tysklands aktier i Commerzbank
08:09 Råvarer: Amerikansk rentenedsættelse giver ikke forventet boost til oliepriserne
07:58 Sampo om dansk børsnotering: Vi forpligter os til landet
07:11 Obligationer/tendens: Udsigt til let stigende rente trods amerikansk rentesænking
07:03 USA/lukning: Glæden over stor rentenedsættelse forsvandt - men er vendt tilbage