Årsrapport for Harboes Bryggeri A/S - 2023/24
Stigende omsætning og resultater i tråd med de senest udmeldte forventninger
Nettoomsætningen steg med 12% til 1.817 mio. kr.EBITDA for 2023/24 blev på 158 mio. kr. mod 85 mio. kr. sidste regnskabsår. Det svarer til de senest udmeldte forventninger om et EBITDA i intervallet 155 - 165 mio. kr. EBITDA-marginen blev på 8,7%.Indtjeningsfremgangen er primært drevet af forbedret produktmiks i begge forretningsområder og gennemførte effektiviseringer i produktion og forsyningskæder.Resultat før skat blev 68 mio. kr., hvilket svarer til de senest udmeldte forventninger i intervallet 65 - 75 mio. kr.Årets resultat efter skat blev 55 mio. kr.Pengestrømme fra driften blev 182 mio. kr., hvilket var påvirket af stigende omsætning og ændring i arbejdskapital.Bestyrelsen indstiller til generalforsamlingen den 22. august 2024, at der udbetales udbytte på 2,00 kr. pr. aktie for regnskabsåret 2023/24.
Harboes CEO Søren Malling udtaler i forbindelse med årsrapporten:
"Vi er tilfredse med udviklingen i resultaterne i 2023/24, og fremgangen var drevet af øget forretningsomfang i begge forretningsområder og alle vores tre geografiske segmenter.
Som led i vores strategi har vi på de interne linjer intensivt fokus på at effektivisere og optimere i alle dele af produktion og forsyningskæder, og indsatsen har i 2023/24 bidraget med betydelige omkostningsbesparelser."
Forventninger til 2024/25
Der vil være fokus på etablering af tættere relationer til forbrugerne via vores mærker. Der vil samtidig være fokus på at styrke de eksisterende markedspositioner og fortsat værdiudvikling i produktsortiment og emballager med henblik på at stimulere salget og bidrage til at øge både omsætning og indtjening.
I Beverage Danmark vil der blive fokuseret på at fastholde og udbygge de veletablerede positioner med Harboe-mærket og EGO-sodavandsmærket og samtidig styrke eksponeringen i detailhandlen.
I Beverage Tyskland vil der forsat være fokus på etablering af nye kundeaftaler om større volumener, samt udvikling af produkter, der imødekommer efterspørgslen.
I Beverage på eksportmarkederne vil der blive bygget videre på det positive momentum for både maltdrik-mærket, Hyper Malt, og bryggeriets øl-mærker gennem fortsat udvikling af samarbejdet med distributører.
Harboe Ingredients vil i det kommende år fokusere indsatsen på fortsat udvikling af eksisterende kunderelationer og det videre arbejde med at identificere nye anvendelsesmuligheder for ingredienser i samarbejde med kunderne.
På de indre linjer vil der være fokus på at fastholde høj leveringssikkerhed samt et fortsat fokus på optimering og langsigtet effektivisering blandt andet ved større investeringer i produktionen.
Samlet set forventer Harboe en positiv udvikling i EBITDA, som forventes at blive i niveauet 150 - 190 mio. kr. og et resultat før skat i niveauet 60 - 100 mio. kr. Det svarer til de forventninger, som blev offentliggjort i selskabsmeddelelse nr. 11, den 25. april 2024.
Forventningerne er baseret på følgende overordnede forudsætninger:
Videreudvikling af begge forretningsområder (Beverage og Ingredients)Fortsatte effektiviseringer og omkostningsbesparelser i produktion og forsyningskæder med henblik på at sikre fortsat konkurrencedygtige salgspriser og styrket indtjening.
Forudsætningerne er nærmere beskrevet i årsrapporten for 2023/24.
For yderligere information
Bernhard Griese
Formand for bestyrelsen
Telefon: 58 16 88 88
Simon Andersson
CFO
Telefon: 29 23 00 36
Vedhæftede filer
Årsrapport 2023/24 ESG Rapport 2023/24 Corporate Governance 2023/24 Vederlagsrapport 2023/24 HarboesBryggeri 2024-04-30
\Hugin
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1185
- næste ›