Årsregnskab fra Spar Nord: Resultat på 989 mio. kr. efter skat og egenkapitalforrentning på 12,0 %

Udgivet den 08-02-2018  |  kl. 07:47  |  

Spar Nord har offentliggjort årsregnskab for 2017. Hovedpunkterne i regnskabet omfatter:

 

  • Et resultat på 989 mio. kr. efter skat svarende til en egenkapitalforrentning på 12,0 %.
     
  • Basisindtjening før nedskrivninger på 1.213 mio. kr. - på niveau med de ud- meldte forventninger.
     
  • Lavrentemiljø og hård priskonkurrence medførte et fald i nettorenteindtægter- ne på 5 % til 1.546 mio. kr. Den samlede rentemarginal er 42 basispoint lavere ultimo 2017 end ultimo 2016.
     
  • Bank- og leasingudlånet steg med 2,2 mia. kr. svarende til 6 % efter pæn vækst i alle forretningsområder på både privat og erhverv.
     
  • Nettogebyrindtægter steg 6 % til 1.116 mio. kr. drevet af vækst i realkredit- formidling og vækst i indtægterne fra forsikringsformidling, daglig bank og betalingsformidling.
     
  • Kursreguleringer og udbytte blev på 404 mio. kr. - 7 % lavere end i 2016 men et meget tilfredsstillende niveau i betragtning af markedsbetingelserne.
     
  • De samlede omkostninger blev på 1.936 mio. kr. svarende til en stigning på 2 % eller 40 mio. kr. sammenlignet med 2016. Forklaringen er dels en stigning i løn- omkostninger på 2 % samt en stigning på 8 % i driftsomkostningerne som følge af strategiske it-projekter, nyindretning af filialer og øget marketing- indsats.
     
  • Nedskrivninger på udlån blev en nettoindtægt på 38 mio. kr., hvilket afspejler en særdeles stærk bonitet blandt Spar Nords privat- og erhvervskunder. Til sammenligning udgjorde nedskrivningerne i 2016 en udgift på 242 mio. kr.
     
  • Solid kapitalposition med en egentlig kapitalprocent på 14,4 og en samlet kapitalprocent på 18,2. For 2017 indstilles et udbytte på 3,50 kr. per aktie sva- rende til en pay-out ratio på 43 %.

 

Regnskabet betegnes af bankens administrerende direktør Lasse Nyby som tilfredsstillende, og han udtaler følgende i forbindelse med offentliggørelsen af regnskabet:

"Nettoresultatet på næsten 1 mia. kr. er i kroner og øre det bedste i bankens historie. Resultatet betyder, at vi i 2017 har forrentet egenkapitalen med 12,0 %, og det er vi naturligvis godt tilfredse med.

 

Vi glæder os især over, at vi i 2017 har formået at skabe forretningsmæssig vækst  i et marked, der ellers stadig ikke  vokser.  Det betyder,  at vi med vores   6 % fremgang i udlånet har vundet markedsandele på både privat- og erhvervs- markedet. Helt ekstraordinært har vi desuden kunnet indtægtsføre 38 millioner kroner i form af tilbageførsel af nedskrivninger, og det afspejler, at vores kunder generelt er i meget stærk økonomisk form. Vi må imidlertid også konstatere, at de exceptionelt lave renter og den hårde priskonkurrence også har sat sit præg på 2017 med pres på rentemarginal og indtjening i vores klassiske bankforretning til følge. Det pres ser ud til at forsætte ind i 2018 og er en del af forklaringen på, at vi ikke tror 2018 bliver helt så godt et regnskabsår som 2017 blev."

"I 2017 har vi haft stort fokus på implementeringen af vores nye strategi, og vi har realiseret en del tiltag, der bringer Spar Nord i retningen "Den personlige bank  i en digital verden". Vi har blandt andet nyindrettet 22 af vores lokale banker, lanceret et nyt koncept for kundemøder i banken og gennemført en række til- tag, der skal bane vejen for bedre kundeoplevelser og mere vækst. Det arbejde fortsætter med uformindsket styrke i 2018 og skal bidrage til, at vi kan fastholde en høj tilfredshed og loyalitet hos vores kunder i fremtiden."

For spørgsmål eller kommentarer til ovenstående og til Spar Nords årsregnskab i almindelighed, kontakt venligst adm. direktør Lasse Nyby på telefon +45 96 34 40 11
eller undertegnede på telefon +45 25 27 05 80 eller e-mail oma@sparnord.dk.

Venlig hilsen Spar Nord

Ole Madsen
Direktør, Kommunikation og Forretningsudvikling

Vedhæftede filer:

Nr. 1 - Aarsrapport_2017 - DK.pdf

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

13:46 Tysk solcelleproducent nedjusterer - igen
13:42 USA/tendens: Optimisme på lavt plus mens handlerne venter på Powell
13:04 Europa/aktier: I revanche med it forrest efter onsdagens bundniveau
12:08 Obligationer/middag: Indledende rentestigning vendt til tilsvarende fald
11:54 Aktier/middag: Plusser til Mærsk og GN og minus til NKT giver fladt eliteindeks
11:17 ALK/børshuse: Stærkt tabletsalg og driftsindtjening stikker ud
10:20 Børshus ser vending forude og anbefaler nu at købe op i GN
10:19 NKT-topchef: Stærk ordrebeholdning giver os mulighed for at være selektive
09:42 Bioporto øger omsætningen - store investeringer giver voksende underskud
09:28 Gubra får løftet kursmålet med 50 pct. af hollandsk finanshus efter opløftende forsøgsdata
09:17 ALK's topchef om fordoblet driftsindtjening: Optimeringer og stærkt tabletsalg løfter
09:17 Aquaporin sigter mod vækst til næste år
09:12 Aktier/åbning: Ambu og GN til tops efter løftede anbefalinger - ALK belønnes for regnskab
09:08 NKT-topchef efter vækst i Solutions på over 40 pct.: "En enestående bedrift"
09:02 Ambu løftes til "køb" hos Nordea: Attraktivt forhold mellem risiko og belønning
09:01 Obligationer/åbning: Renterne trækkes med op af amerikansk stigning
08:55 Lundbeck får løftet kursmålet hos Nordea: Stærke kandidater kan doble aktien
08:52 MT Højgaard Q3: Indtjeningsfremgang drevet af den danske forretning
08:26 Aktier/tendens: Stærke regnskaber fra NKT og ALK stjæler opmærksomheden
08:08 GN's anbefaling løftes til "køb" hos europæisk børshus