Øget boligsalg i andet kvartal

Udgivet den 21-08-2012  |  kl. 08:57  |  

Der er kommet mere gang i landets bolighandler. Salget af ejerlejlighe­der og huse steg i andet kvartal af 2012, og handelsaktiviteten er nu igen oppe på samme niveau som i fjor. Det viser helt nye tal fra boligsiden.dk.

Der er gode nyheder til boligsælgerne. Det er tilsyneladende blevet lidt nemmere at finde en køber til ejerlejligheden, villaen eller rækkehuset. Nye tal fra Danmarks mest besøgte boligportal, boligsiden.dk, viser, at der blev solgt flere boliger i årets andet kvartal sammenlignet med samme periode i 2011. Totalt set steg antallet af ejerlejligheds-handler med otte pct., mens der blev solgt fem pct. flere villaer og rækkehuse i april, maj og juni i år.

”Til at begynde med tegnede 2012 ellers knap så lovende; boligsalget faldt nemlig i årets første kvartal. Men i andet kvartal har markedet indhentet det forsømte, og efter et par gode forårsmåneder er antallet af solgte boliger nået op på samme niveau som samme periode sidste år. Fortsætter den gode udvikling i tredje kvartal, ser det bestemt lovende ud for markedet som helhed,” siger Birgit Daetz, kommunikationsdirektør hos boligsiden.dk.

Antallet af underskrevne købskontrakter var ellers under 2011-niveau efter årets første kvartal. Men med et øget antal bolighandler i andet kvartal af 2012 er antallet af lejlighedshandler nu to pct. højere end i 2011 og salget af villaer og rækkehuse ligger kun 1 pct. under samme periode sidste år.

Boligsidens tal er baseret på handler med boliger, som har været sat til salg hos ejendomsmæglerne og dermed via boligsiden.dk. Statistikken omfatter 95 pct. af de danske bolighandler, og tallene er derfor behæftet med stor pålidelighed.

Fakta: Flere bolighandler i andet kvartal

  • Der er i andet kvartal af 2012 gennemført fem pct. flere handler med enfamiliehuse
  • Lejlighedssalget er steget med otte pct. det seneste kvartal
  • Antallet af gennemførte handler med enfamiliehuse ligger nu samlet set en pct. under niveauet fra 2011 på samme tidspunkt.
  • Salget af ejerlejligheder ligger nu to pct. højere end det gjorde på samme tidspunkt i 2011.
Udgivet af: Boligsiden

Seneste nyheder

10:17 Nilfisk taber næsten 400 mio. kr. i børsværdi efter nedjustering
10:05 Tysk erhvervstillid lander højere end ventet i oktober
09:17 Aktier/åbning: Stigende spotrater sender Mærsk op - Nilfisk og Better Colletive i nedtur
09:11 Mærsk-aktierne springer op efter stigning i vigtigt rateindeks
08:53 Obligationer/åbning: Stilstand frem mod tyske tillidstal
08:46 Fragtskibsejer betaler 100 mio. dollar efter at have forårsaget brokollaps i Baltimore
08:45 Better Collective får sænket anbefaling hos Nordea - aktiehistorien er i limbo
08:41 Mercedes-Benz skuffer stort og varsler effektiviseringer og besparelser
08:25 Råvarer: Oliepriserne er på vej mod ugentlig stigning på uro i Mellemøsten
08:18 FLSmidth-branchefælle ser stærk efterspørgsel på mineudstyr forsætte
08:02 Aktier/tendens: Nilfisk og Better Collective i krydsild i ventet rød handelsstart
07:41 Mercedes-Benz skuffer stort og varsler effektiviseringer og besparelser
06:56 Inflationen i Tokyo rammer under centralbankens målsætning for første gang i fem måneder
06:50 Obligationer/tendens: Stille start i vente - fokus rettes mod de tyske naboer
06:39 Valuta: Dollar viger fra tre måneders top
06:38 DSV får højere kursmål hos JPMorgan
06:35 Better Collective nedjusterer forventningerne - amerikanske partnere trækker ned
06:35 Nilfisk nedjusterer kraftigt efter sløjt tredje kvartal med negativ vækst
06:35 Belgisk centralbankchef ser diskussion om stor rentenedsættelse som malplaceret
06:34 Asien: Gode takter i kinesiske aktier mens der er fald i Tokyo