Asien: Gode takter i kinesiske aktier mens der er fald i Tokyo
Mens de japanske aktier falder tilbage, så går det noget bedre for de kinesiske aktier i fredagens marked.
Ifølge Bloomberg News falder de japanske aktier på spekulationer om, at den japanske regeringskoalition kan miste flertallet ved det lynvalg, som den nye premierminister, Shigeru Ishiba, har udskrevet til afholdelse den 27. oktober.
Ishibas Liberaldemokratiske Parti (LDP) har ledet Japan i næsten 70 år i træk, men er blevet rystet af en række skandaler for nylig. Det har ramt opbakningen til partiet, og Ishiba risikerer derfor en meget kortvarig periode som præsident, efter at han først kom til magten tidligere på måneden.
Det toneangivende japanske indeks, Nikkei 225, ligger fredag morgen 1,0 pct. lavere, og Topix-indekset, også i Tokyo, falder 1,1 pct.
Det toneangivende MSCI Asia-Pacific 50-indeks uden for Japan stiger derimod 0,4 pct. drevet af stigningerne i de kinesiske aktier, som understøttes af spekulationer om yderligere stimulus til økonomien for at få gang i væksten.
Det har givet plusser på børserne på både Kinas fastland og i Hongkong.
Shanghai Composite stiger 0,8 pct., og CSI 300 ligger til at afslutte ugen med et plus på 1,1 pct.
De kinesiske solcelleaktier viser gode takter, hvilket sker på baggrund af fortsat optimisme om, at USA's handelsministerium overvejer at sænke toldsatserne på nogle kinesiske solcelleprodukter.
I Taiwan stiger det ledende indeks desuden 0,5 pct., og det det førende indeks i Sydkorea, Kospi, stiger 0,3 pct.
Det australske ASX-200-indeks ligger desuden 0,2 pct. højere.
Indeks | Udvikling (%) |
Nikkei 225 | -1,1 |
Topix | -1,0 |
Hongkongs Hang Seng | +1,1 |
China Shanghai Composite | +0,8 |
China CSI 300 | +1,1 |
Taiwan Taiex | +0,5 |
Sydkoreas Kospi | +0,3 |
Indiens BSE Sensex | -0,1 |
Singapores STI | -0,5 |
Sydney ASX 200 | +0,2 |
Indeksværdi klokken 06.00.
.\\˙ MarketWire
Tags: Asien❯ Market Close❯ Shares❯ indblik❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1187
- næste ›