Økonom: Efterlønsindgreb er kun en start

Udgivet den 03-01-2011  |  kl. 13:22  |  

Det aktuelle indgreb mod efterlønnen er godt og væsentligt, men der skal mere til, hvis de enorme underskud på de offentlige finanser skal bringes under kontrol, og de kommende års fald i arbejdsstyrken skal undgå at sende dansk økonomi ud på en ørkenvandring af de helt lange med meget lav vækst i velstanden, fastslår professor ved Aarhus Universitet Torben M. Andersen, der er tidligere overvismand og var formand for Velfærdskommissionen, der for et par år siden leverede konkrete bud på, hvordan vi skaber en holdbar fremtid for det danske velfærdssamfund.

Det skriver Berlingske.

Problemet er, at der allerede i dag er for mange nydere, som ikke arbejder, og for få slidere, der knokler. Problemet vokser betydeligt de næste ti til 15 år, fordi der kommer flere ældre og færre erhvervsaktive. Så det skal fremover gøres både dyrere, vanskeligere og mere besværligt at slappe af på samfundets regning, hvis en egentlig økonomisk katastrofe med hastigt stigende underskud og gæld skal undgås, vurderer Torben M. Andersen.

 

 

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder