Europa/aktier: Stryg til H&M efter skuffende regnskab

Udgivet den 27-06-2024  |  kl. 11:54  |  

Den svenske tøjgigant Hennes & Mauritz får det glatte lag torsdag efter et skuffende regnskab for andet kvartal.

Her skuffede ikke bare tallene for det forgangne kvartal, men også meldinger om salget i juni.

I Europa er stemningen let negativ med et fald i det brede fælleseuropæiske aktieindeks Stoxx 600 på 0,1 pct.

Humøret tynges af kommende vigtige nøgletal - særligt et vigtigt inflationstal fra USA fredag - samt igangsættelsen af første runde af det franske valg.

H&M's regnskab, der dækker over månederne marts, april og maj, skuffede på indtjeningen, der ifølge Bloomberg News landede under det ventede.

Det skyldes eksterne faktorer som råvarepriser og valutakurser, der presser mere, end selskabet havde antaget, oplyses det i regnskabet.

I juni venter H&M et fald i salget på 6 pct. i lokale valutaer.

- Juni-tallet skal ses i lyset af stærke sammenligningstal fra 2023. Det ustabile vejr på mange af H&M-gruppens store markeder i begyndelsen af juni 2024 havde en negativ indvirkning på salget, men salget kom sig, da vejret normaliserede sig i slutningen af måneden, skriver H&M i regnskabet.

Aktien sendes ned med 12,8 pct. til 169,70 svenske kr. På et tidspunkt faldt aktien dog 15 pct., hvilket er det største endagsfald i syv år, skriver Bloomberg News.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Europa❯  Shares❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

17:43 Europa/lukning: Sløj fredag eftermiddag for europæiske aktier
17:05 Fredagens aktier: Vestas og Bavarian tyngede da C25 faldt for tredje dag i træk
17:00 Fredagens obligationer: Yoyo-bevægelser i de danske renter efter inflationstal fra USA
16:01 Amerikansk Michigan-indeks justeres op i endelig opgørelse
15:52 Tørlastindeks stiger og holder fast i niveauet over 2000
15:47 Amerikansks aktivitetsindeks overrasker massivt med større end ventet fremgang
15:47 USA/åbning: Nike i største fald i siden 2001 men indeks i plus efter inflationstal
15:27 Vestas fortsætter ordrehøsten med fredagens tredje ordreannoncering
15:20 Vestas fortsætter ordrehøsten med fredagens tredje ordreannoncering
15:04 Renten falder efter inflations- og forbrugstal
15:02 Vestas får tysk ordre på 105 megawatt - svarer til levering af 17 vindmøller
14:42 Valuta: Dollar lettere svækket efter godt inflationstegn
14:42 Genmab godt på vej mod laveste lukkekurs siden maj 2020
14:39 Lille rentefald og dollarsvækkelse efter amerikansk inflationsopgørelse
14:01 Apple fortsætter frem i Kina med salget af iPhones - aktien sendes op
13:51 USA/tendens: Positiv åbning i vente anført af it og Trump-aktier
13:08 Vestas får ordre på 81 MW i Skotland
12:18 Europa/aktier: Franske aktier trodser positive tendenser før amerikanske inflationstal
11:36 Obligationer/middag: Renter kravler op før inflationstal fra USA
11:23 Aktier/middag: Zealand og Danske Bank topper efter analysenyheder i lettere positivt C25