Økonomer frygter ikke at højere end ventede inflationstal afsporer rentenedsættelse fra ECB

Udgivet den 31-05-2024  |  kl. 11:21  |  

Inflationen i eurozonen viste sig i maj højere end ventet. Men man bør ikke frygte for, at næste uges ventede rentenedsættelse fra Den Europæiske Centralbank bliver afblæst.

Det vurderer flere økonomer.

- Centralbankdirektør Lagarde & co. har været meget klare i mælet, om at de vil nedsætte de pengepolitiske renter med 0,25 pct.point i forbindelse med mødet, hvilket da også er fuldt indpriset allerede. Dagens inflationstal ændrer ikke på den beslutning, selv om inflationen er for høj i forhold til de ønskede 2 pct., lyder det fra Mikael Olai Milhøj, der er chefstrateg hos Sterna Capital Partners.

Forbrugerpriserne i eurozonen steg med 2,6 pct. i maj i forhold til den tilsvarende måned året før. Det viser første estimat over udviklingen fra EU's statistikbureau, Eurostat.

Det var uventet, da konsensus ifølge Bloomberg News var en stigningstakt på 2,5 pct. mod 2,4 pct. måneden før.

Kerneforbrugerpriserne steg også mere end ventet i maj. Her var stigningen på 2,9 pct. på årsbasis ifølge den foreløbige opgørelse mod ventet 2,7 pct., hvilket var samme niveau som i april.

Heller ikke hos Dansk Erhverv frygter man for næste uges rentemødet.

Spørgsmålet er dog, hvad der kommer til at ske på de efterfølgende møder, lyder det fra seniorøkonom Kristian Skriver.

- Ledigheden i euroområdet er faldet til det laveste niveau siden oprettelsen i 1999.Den høje inflation og den lave ledighed harmonerer dårligt med rentenedsættelser. Det er helt afgørende, at inflationen kommer yderligere under kontrol. Særligt tjenesteinflationen er det springende punkt, men det bliver svært med den høje lønvækst og presset på arbejdsmarkedet, vurderer han.

Hos Dansk Erhverv ser man en til to yderligere rentenedsættelser efter mødet i næste uge. Det er dog nødvendigt, at inflationen kryber nærmere målet om 2 pct.

- ECB står et vanskeligt sted. De seneste gange, man er begyndt med at sænke renten, har været i forbindelse med kriser. Det er slet ikke billedet nu. Godt nok har der stort set ikke været vækst i euroområdet i 2023, men det er ingen krise, fordi arbejdsmarkedet er stadig varmt, lyder det fra Kristian Skriver.

.\\˙ MarketWire

Christian Iversen Kielberg

Tags:  macro❯  Eurozonen❯ 

Seneste nyheder

11:38 Aktier/middag: Mærsk får klø efter afblæst strejke mens DSV's aktiesalg giver optur
11:07 Novo får skåret kursmålet med en halvtredser hos Nykredit
10:18 DSV's finansdirektør: Kapitalforhøjelse mødt af meget stor interesse
10:16 Britisk pubkæde belønnes for pænt resultat og genoptaget udbytte
09:40 Mærsk sendes til bunds efter endt havnestrejke
09:19 Aktier/åbning: Optur til DSV efter kæmpe aktiesalg - Mærsk får klø efter afblæst strejke
09:16 DSV brager i vejret oven på succesrig kapitalforhøjelse
08:52 Mærsk-aktien kan falde ret markant oven på afblæst havnestrejke vurderer Sydbank
08:46 Obligationer/åbning: Små rentestigninger i spændt marked inden fredagens jobrapport
08:40 Jyaske Bank: USA's centralbank vil for alt i verden undgå stort stigende arbejdsløshed
08:29 DSV's aktiesalg vidner om høj efterspørgel - havnestrejke kan ramme transportaktier, vurderer Sydbank
08:10 Aktier/tendens: Fokus på Mærsk og DSV efter afblæst havnestrejke og aktiesalg
08:04 Råvarer: Oliepriserne har kurs mod ugentlig stigning
07:51 Jyske Bank lukker aktietilbagekøbsprogram på 1,5 mia. kr.
07:25 Obligationer/tendens: Spænding inden fredagens jobrapport
07:17 Nordnet: Enormt aktiesalg uden rabat er en stor tillidserklæring til DSV
07:13 Amerikansk havnestrejke er slut men har skabt kø - rederiaktierne styrtdykker
06:59 Asiatiske rederi-aktier styrtdykker oven på afblæst havnestrejke i USA
06:53 DSV henter 37,3 mia. kr. på salg af nye aktier uden rabat
06:49 Asien: Kinesisk jubelhandel genoptages efter én dags pause