Økonomer: Tysk inflation er på rette vej og kan åbne for lavere renter i efteråret

Udgivet den 01-07-2024  |  kl. 14:30  |  

Den tyske inflation er på vej ned, og det er godt nyt.

Det er meldingen fra flere økonomer efter dugfriske tal fra nabolandet mod syd.

- Inflationen i Tyskland er tilbage på rette kurs igen, konstaterer Allan Sørensen, cheføkonom i Dansk Industri (DI), i en kommentar.

Stigningen i forbrugerpriserne aftog i juni til 2,2 pct. efter en stigning på 2,4 pct. måneden inden. Økonomerne havde ventet en lidt højere inflation på 2,3 pct.

Det vil vække begejstring hos Den Europæiske Centralbank, der dog også holder øje med kerneinflationen, som fortsat ligger højt. Det samme gælder inflationen i tjenesteydelser.

- ECB er tilfredse over at se inflationen i eurozonens største økonomi langsomt bevæge sig mod målet igen, men kerneinflationen er fortsat for høj. ECB sænker ikke renten på næste rentemøde om et par uger. Vi skal frem til efteråret inden næste rentesænkning kan blive aktuel, siger Allan Sørensen.

Også Kristian Skriver, seniorøkonom i Dansk Erhverv, kalder det for tidligt at glæde sig.

- Det er endnu for tidligt at ånde lettet op. Vi skal se flere måneder med lave prisstigninger før vi for alvor er tilfredse. Det er specielt bekymrende, at tjenesteinflationen er for høj, skriver han i en kommentar.

Han peger særligt på lønvæksten som årsag til inflation i tjenesteydelser, da løn udgør en stor del af omkostningerne i det felt.

- Det er en påmindelse om, at der er flere bump på vejen for at få inflationen det sidste stykke tilbage mod målsætningen på 2 pct., skriver han.

- Udviklingen i tjenestepriser bliver helt afgørende for, om ECB sænker renten yderligere. Som det ser ud nu, er der forhåbentlig udsigt til yderligere rentenedsættelser i år. Vi forventer, at ECB vil sænke renten igen til september, men hvis der ikke kommer mere kontrol under inflationen, er der risiko for rentenedsættelserne bliver udskudt, lyder det videre.

.\\˙ MarketWire

Trine Vestergaard

Tags:  macro❯  Tyskland❯ 

Seneste nyheder

14:06 Tørlastindeks falder efter fem dages stiginger
14:01 USA/tendens: Marginale plusser inden forkortet handelsdag og masser af nøgletal
13:08 Valuta: Dollarsvækkelse fortsætter efter kommentarer fra Jerome Powell
12:27 Carlsberg efter fald på 10 pct.: En klar købsmulighed ifølge Jyske Bank
12:04 Europa/aktier: Tysk våbenkæmpe topper mens vindaktie sendes ned
11:54 Vestas-aktien presset af kinesiske møller på vej til Europa
11:46 Aktier/middag: C25 halter efter Europa - Novo og Vestas trækker ned
11:38 Trygs pressechef takker af efter næsten et årti
11:32 Obligationer/middag: Let stigende rente før storm af nøgletal i USA
11:10 Vilde udsving for tysk it-firma efter planer om børsnotering af AI og Cloud-forretning
11:04 Korr: Medie: It-udfordringer bag Mærsks droppede bud på DB Schenker
10:45 Medie: It-udfordringer bag Mærsks droppede bud på DB Schenker
09:14 Aktier/åbning: C25 går mod strømmen i Europa - Vestas og Novo tynger
09:07 Novo bombarderer amerikanske tv-seere med reklamer for Wegovy
08:59 Obligationer/åbning: Stilhed før nøgletalsstormen
08:49 Forsikrings- og pensionssektor fik positivt afkast i maj viser tal fra Nationalbanken
08:30 Aktier/tendens: Udsigt til grøn start på stille dag - Novo giver igen efter Biden-kritik
07:27 Novo om Bidens kritik af priser: Et komplekst problem misbruges til politiske formål
07:18 Råvarer: Oliepriserne stiger på fald i amerikanske olielagre
07:01 Obligationer/tendens: Sværm af nøgletal med enkelte afbrydelser fra ECB og Fed