Ørsted vinder 551,75 MW i anden tyske havvind-auktion

Udgivet den 30-04-2018  |  kl. 06:34  |  
Aktie tabel

Fredag blev Ørsted af Bundesnetzagentur i den anden tyske vindmølleauktion tildelt retten til at opføre yderligere 551,75 megawatt (MW) havvind i den tyske del af Nordsøen.

Det oplyste Ørsted fredag.

Det danske energiselskab har vundet retten til at opføre et af projekterne med nulbud - altså uden et statsligt tilskud per megawatt-time. Konkret er der tale om Borkum Riffgrund West 1 med en kapacitet på 420 MW til 0 euro per MWh.

Derudover vandt Ørsted med projektet Gode Wind 4 med en kapacitet på 131,75 MW, og her har Ørsted sikret sig statslig støtte på 98,30 euro per MWh.

I den første tyske vindmølleauktion, som fandt sted i april sidste år, vandt Ørsted med tre projekter på i alt 590 MW. To af projekterne blev vundet med nulbud. Her var der tale om OWP West på 240 MW og Borkum Riffgrund West 2 på 240 MW.

På sidste års auktion vandt Ørsted også retten til at opføre projektet Gode Wind 3 på 110 MW, og her sikrede selskabet sig støtte på 60 euro pr. MWh.

De indgåede aftaler betyder samlet set, at Ørsted vil opføre 1141,75 MW ny havvindkapacitet i Tyskland inden 2024/2025. Det forudsætter dog, at Ørsted træffer investeringsbeslutning, fremhæver selskabet.

Ørsted har en ambition om at have installeret 11-12 gigawatt (GW) havvindkapacitet på verdensplan i 2025. I øjeblikket har det danske selskab installeret omkring 4,4 GW i Tyskland, Storbritannien og Danmark, mens 4,5 GW er under opførelse.

/ritzau/FINANS

Claus Mikkelsen

Tags:  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,71%
 
20/09/19

 
7,91%
 
20/09/19

 
7,71%
 
20/09/19

 
4,22%
 
20/09/19

 
3,24%
 
20/09/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder