Ørsteds britiske kontrakter er gode nyheder påpeger Sydbanks analysechef

Udgivet den 03-09-2024  |  kl. 10:26  |  

Ørsted har vundet to britiske konktrakter på dele af havvindparkerne Hornsea 3 og 4. Og det er til priser, der vurderes at ligge inden for rammen af det, Ørsted selv havde ventet.

Det siger Jacob Pedersen, der er aktieanalysechef i Sydbank, til MarketWire.

- Det er umiddelbart svært at tolke det her som andet end gode nyheder. Vi ved, at Ørsted har haft behov for at kunne eksekvere, siger han.

Ørsted fastholder de finansielle forventningerne for 2024 - og det ser aktieanalysechefen som et positivt tegn:

- Når der ikke ændres på de finansielle målsætninger, så må vi også forvente, at afregningspriserne ligger inden for rammerne af det, som Ørsted selv havde regnet med, siger Jacob Pedersen.

Den danske energikoncern får inflationsindekserede afregningspriser på henholdsvis 54,23 pund per megawatt-time for Hornsea 3 og på 58,87 pund for Hornsea 4.

- Ørsted får nu en højere pris på en del af det projekt, som man allerede har valgt at opføre, og prisen er inden for rammerne. Derudover har vi Hornsea 4, som kommer ind med en endnu højere pris, siger analysechefen og fortsætter:

- Man må jo forudsætte, at prisniveauet langt hen ad vejen vil være det samme for Hornsea 4 og for 3. Jeg forventer ikke, at en vindmølle pludselig bliver meget dyrere i det projekt.

Ørsted venter inden 2030 at opføre 28 gigawatt havvind. Og med de to britiske projekter, er energikoncernen godt på vej til at indfri de mål.

Markedet tager da også umiddelbart imod nyheden ved at sende Ørsted-aktien op med 4 pct. tirsdag formiddag.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

09:26 Aktier/åbning: Udsalg i Genmab og Novo fortsætter på ny blodrød dag for eliteindeks
09:14 Britiske byggeaktier er i hopla efter regeringsforslag
09:02 Genmab: Oversigt over analytikernes ændringer efter Johnson & Johnson-melding
08:42 Genmab bliver sænket til "hold" af Sydbank: Mangler kurstriggere på kort sigt
08:40 Råvarer: Oliepriserne stiger trods hav af bekymringer
08:22 Carlsberg sænkes til "hold" hos Jyske Bank efter stærk årsstart
08:18 Aktier/tendens: Rød dag i vente efter voldsom amerikansk nedtur - Novo og Genmab i fokus
08:03 Norsk storbank og Genmab: Fokus fremtid efter partners beslutning om Hexabody
07:53 Genmab får skåret kursmålet til 2300 kr. fra 2500 kr. af SEB efter kursklø
07:46 Tysklands De Grønne ser mulighed for finanspolitisk aftale inden ugen er omme
07:25 Trump kommer Elon Musk til undsætning: Vil købe en "splinterny Tesla"
07:17 Obligationer/tendens: Renter kan dykke efter ny Trump-panik og før jobtal
07:05 Danske Bank forventer blodrøde markeder efter største aktieudsalg i over to år
06:40 Asien: Frygt for at Trumps toldregime ender i recession dominerer
06:34 Genmabs kursmålet sænkes 10 pct. af Truist
06:34 Genmab får skåret kursmålet hos Deutsche Bank efter Hexabody-melding
06:34 Rockwool får højere kursmål hos JPMorgan
06:34 Genmabs topchef: Har flere opkøbsmål på radaren
06:32 Asien: Frygt for at Trumps toldregime ender i recession dominerer
06:32 Valuta: Aggressiv amerikansk told frygtes at lægge USA's økonomiske vækst i graven