100 ned - 100 op - centralbankrente og lange statsrente hver sin vej i USA

Det var den 18. september i år, at den amerikanske centralbank for første gang i mere end fire år sænkede sin rente. Det skete med en jumbo-nedsættelse på 50 basispoint, der siden i november såvel som i december blev fulgt op med mere gængse lempelser på hver 0,25 pct.point.

Det betyder, at Federal Reserves toneangivende rente på omtrent tre-en-halv måned er blevet sat ned med 100 basispoint.

Det var egentlig helt som ventet, men en overraskende udvikling i obligationsmarkedet er, at de lange renter samtidig er steget tilsvarende.

Dagen før septembers rentesænkning lå den tiårige statsrente i USA i 3,65 pct., mens den fredag i denne uge efter endnu en stigning sluttede i 4,63 pct.

Altså er den lange rente i samme periode steget med - omtrent - 100 basispoint.

Udviklingen skyldes, at investorerne trods centralbankens rentesænkninger har fået fortsat stærke nøgletal fra USA's økonomi med en fortsat genstridig inflation, som først i sidste uge viste tegn på, at den i november måske, måske ikke, igen er ved at give sig.

Kerneinflationen, PCE Core, lå forrige måned dog stadig i 2,8 pct., mens centralbankens mål er på 2,0 pct. om året.

Med til at skubbe de lange renter op har også været en forventning om øget inflationært pres efter Donald Trumps valgsejr i USA. En stor del af hans politiske program vurderes nemlig at kunne øge prisstigningerne.

Først og fremmest har den kommende præsident truet med øget told på import fra Kina, Europa, Mexico og Canada, og den slags væltes traditionelt over på forbrugerne i form af højere priser.

Et andet valgløfte fra Donald Trump er skattelettelser både i form af forlængelse af de lempelser, han i sin tid selv fik gennemført i sin første embedsperiode, og nye skattelettelser til virksomhederne. Det ventes, alt andet lige, at ville øge den økonomiske vækst og dermed også inflationen.

Endelig har republikaneren, der genindtager Det Hvide Hus i januar, lovet "massedeportationer" af millioner af illegale indvandrere i USA. Udfordringen med det er, at langt de fleste indgår som aktive medarbejdere i den amerikanske arbejdsstyrke, og forsvinder de, vil det kunne skabe et chok i arbejdsudbuddet, hvilket igen ventes at presse lønningerne og dermed priserne i samfundet opad.

Med et niveau for centralbankrenten i USA i 4,25-4,50 pct., er realrenten dog stadig positiv i knap 1,60 pct., og dermed anses den også for fortsat at være restriktiv og en bremse på økonomien i USA.

Ledelsen i Federal Reserve har senest her i december indikeret, at den neutrale rente ligger i 3,00 pct.

.\\˙ MarketWire