36 pct af de lavtuddannede på offentlig forsørgelse
I andet kvartal var 36 pct. af de 16-64-årige uden anden fuldført uddannelse end grundskolen på offentlig forsørgelse. Med en andel på 23 pct., havde personer med en erhvervsfaglig uddannelse som højest fuldførte uddannelse den næsthøjeste andel. Den laveste andel havde 16-64-årige med en lang videregående- eller forskeruddannelse, hvor 11 pct. var på offentlig forsørgelse i andet kvartal. Antallet af offentligt forsørgede 16-64-årige er her opgjort uden SU-modtagere og omregnet til fuldtidsmodtagere.