7 ud af 10 overvejer at købe bolig til familiemedlem

Udgivet den 16-08-2018  |  kl. 06:00  |  
Lejligheder i København (Foto: Boligsiden.dk / Dennis Morton)

Lejligheder i København (Foto: Boligsiden.dk)

Det er populært at købe bolig til et familiemedlem. Det viser en ny afstemning foretaget af Boligsiden.dk, hvor syv ud af 10 respondenter svarer, at de er villige til at købe en bolig til en af deres nærmeste. Afstemningen afslører desuden, at tæt på halvdelen af de adspurgte overvejer at købe en bolig til deres barn, mens yderligere en fjerdedel pusler med tanken om at købe til forældre eller øvrig familie.

"Antallet af forældrekøb er stigende, og især her tæt på studiestart er der mange, der køber en lejlighed til deres søn eller datter, så han/hun slipper for at jagte en lejebolig. De seneste år er omvendte forældrekøb også vundet frem, for har man børn og travle jobs, kan det være praktisk, hvis bedsteforældrene lever pensionisttilværelsen i samme del af landet. Så vi var klar over, at mange ønsker at hjælpe deres familier på den her måde, men vi er overraskede over, at det er så mange," siger Birgit Daetz, der er boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

Kan blive mindre attraktivt

Ud over de åbenlyse sociale argumenter for at købe en bolig til et familiemedlem, er der også økonomiske og skattetekniske forhold, der gør forældrekøb, omvendt forældrekøb eller køb af bolig til et andet familiemedlem attraktivt.

Som reglerne er i dag, kan man lade sig beskatte efter virksomhedsordningen, der gør, at man blandt andet skal betale mindre i ejendomsskat. Desuden er det muligt at sælge boligen videre til familiemedlemmet for 15 procent under den offentlige vurdering, som i øjeblikket er langt under markedsprisen.

Disse regler har De Radikale foreslået at fjerne, så forældrekøbet kan blive mindre attraktivt i fremtiden - i hvert fald økonomisk.

"Vores afstemning viser, at der er rigtig mange, der overvejer at købe en bolig til et familiemedlem. Nogle af dem vil nok falde fra, hvis det bliver økonomisk mindre attraktivt, men de praktiske, sociale og familiære incitamenter vil fortsat være der, så der er nok en hel del, der også i fremtiden vil overveje at købe bolig til et familiemedlem," siger Birgit Daetz.

En undersøgelse lavet af Boligsiden.dk viser, at antallet af forældrekøb er stigende. Læs den historie her.

Sådan gjorde vi
Afstemningen er foretaget blandt brugerne på Boligsiden.dk i perioden fra den 23. juli til den 6. august. I alt er der afgivet 1.131 svar til spørgsmålet:

Kunne du finde på at købe en bolig til et familiemedlem?

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

11:39 Aktier/middag: Novo blandt højdespringerne i grønt C25 efter stor rentesænkning i USA
11:23 Apple har udsigt til advarsel fra EU for tætlukket styresystem
11:19 Rater på containerfragt falder igen - ni uger med fald på stribe
10:55 Norges Bank holder renten i ro og signalerer tidligst lempelser i 2025
10:15 H+H får genoptaget neutral dækning hos Danske Bank: Nedjustering ventes i tredje kvartal
09:42 Sampo: Perfekt timing for Topdanmark-opkøb efter strategiændringer
09:22 H+H får genoptaget neutral dækning hos Danske Bank
09:14 Aktier/åbning: Fuld grøn plade i C25 efter stor rentesænkning i USA
08:41 Obligationer/åbning: Let stigende rente trods amerikansk rentereduktion
08:31 Aktier/tendens: Plusser i vente efter amerikansk rentereduktion
08:13 Unicredit står klar som køber af Tysklands aktier i Commerzbank
08:09 Råvarer: Amerikansk rentenedsættelse giver ikke forventet boost til oliepriserne
07:58 Sampo om dansk børsnotering: Vi forpligter os til landet
07:11 Obligationer/tendens: Udsigt til let stigende rente trods amerikansk rentesænking
07:03 USA/lukning: Glæden over stor rentenedsættelse forsvandt - men er vendt tilbage
06:41 Asien: Stor amerikansk rentesænkning skaber grøn bølge med Tokyo som stjerneskud
06:36 Mærsks asiatiske konkurrenter viser positive takter torsdag
06:34 NTG køber tysk logistikselskab for 424 mio. kr.
06:33 USA's centralbank ser nu lavere inflation i 2024
06:33 Federal Reserve sænker sin ledende rente for første gang siden 2020