Aarhus Lokalbank opjusterer resultat før skat med 5 mio kr

Udgivet den 13-11-2007  |  kl. 14:41  |  

Aarhus Lokalbank opjusterer forventningen til resultat før skat for 2007 med 5 mio. kr. til 45-47 mio. kr., fremgår det af 9-måneders regnskabet.

Resultatet før skat for de første ni måneder blev på 30,4 mio. kr., en lille nedgang fra 31,8 mio. kr. året før. Dette resultat forrenter primoegenkapitalen med 16,1pct.

Det samlede forretningsomfang (udlån, indlån og garantier) er øget med 2.389 mio.kr. til nu 6.665 mio.kr. – svarende til 56 pct.

Resultatet kan betegnes som tilfredsstillende og ligger over forventningerne i henhold til det fastlagte årsbudget. Årets 3. kvartal har været præget af uro på de finansielle markeder, der har baggrund i betydelige tabsgivende udlån på boligmarkedet i USA, som følge af faldende ejendomspriser. De tabsgivende lån er delvis finansieret af europæiske banker, hvilket har medvirket til usikkerhed i det finansielle system.

Aarhus Lokalbank betoner i den forbindelse, at banken hverken er eller har været involveret i disse subprime-lån.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder