Air France-KLM: Bliver ikke et problem at tilbagebetale hjælpepakker

På trods af en forestående pilotstrejke den 25. juni, så melder administrerende direktør i Air France-KLM, Ben Smith, ud på et pressemøde i Paris, at det ikke bliver et problem af tilbagebetale hjælpe-pakkerne, selskabet har modtaget fra henholdsvis Frankrig og Holland.
Det fremgår af Bloomberg News.
Han siger, at ved slutningen af året kan flyselskabet have tilbagebetalt 75 pct. af den franske statsstøtte, og Holland kan få sine penge igen inden for nogle måneder.
Det skyldes stor efterspørgsel på rejser, samt højere billetpriser, mener Ben Smith. Dertil ser han en gradvis genkomst af forretningsrejsende til efteråret.
På trods af Ben Smiths positive udsigter falder aktien 3,4 pct. til 1,25 euro på børsen i Paris.
.\\˙ MarketWire
Tags: Shares❯ Udenlandsk selskab❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1139
- næste ›