Europa/lukning: Rekordslutning efter tre dage med plus og pæne regnskaber

Udgivet den 06-02-2025  |  kl. 18:03  |  

Målt på det brede fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks var der torsdag rekordhøjt humør på de europæiske aktiemarkeder. Indekset steg 1,2 pct. til sit hidtil højeste niveau i 544,84 støttet af positive regnskaber og af nedsættelse af renten med ventede 25 basispoint hos Bank of England.

Torsdagens mest positive regnskab leverede danske Rockwool sent på handelsdagen. De finansielle resultater er over forventning, og det samme er det foreslåede udbytte, mens selskabets 2025-prognose er på linje med analytikernes estimater. Aktien steg 16,0 pct. i toppen af Stoxx 60-indekset.

Her havde Rockwool selskab af den luxembougske stålproducent Arcelormittal efter fremlæggelse af kvartalstal med indtjening over det forventede og positive forventninger til væksten i efterspørgslen efter stål. Aktien steg 13,3 pct.

Med i den tocifrede top var også den franske bank Société Générale, som præsterede en fordobling af overskuddet i fjerde kvartal, og som har lovet udbytte i den øvre ende af forventningerne. Den franske bankaktie steg 13,2 pct. i toppen af Stoxx 600-indekset og bidroger dermed til en samlet stigning for de europæiske bankaktier på 3,2 pct.

I hælene af Société Générale lå det svenske mineselskab Boliden, som vandt 13,1 pct. også efter et positivt regnskab, som præsenterede en større kerneindtjening end ventet i fjerde kvartal.

I bunden af Stoxx 600-indekset faldt franske Soltec hele 29,7 pct. som straf for, at leverandøren af halvledermaterialer har sænket salgsprognosen for 2025.

.\\˙ MarketWire

Henning Lars Nielsen

Tags:  Europa❯  Market Close❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:52 Europa/aktier: Mismod spredte sig under mørke skygger fra USA
17:45 Olieprisen dykker oven på ny prognose fra Det Internationale Energiagentur
17:08 Torsdagens aktier: Novo og Zealand byttede plads i negativt indeks
17:00 Torsdagens obligationer: Begrænsede udsving med rentepilen nedad
16:35 Trump-familien har ført drøftelser om at få del i kryptobørsen Binance erfarer WSJ
15:52 Guldprisen i rekord på usikkerhed fra Trumps lunefulde handelsstrategi
15:13 Mærsk-konkurrent advarer om øget usikkerhed fra Trumps handelskrig
14:52 Intel noterer største stigning i fem år i tillidserklæring til ny topchef
14:38 USA/åbning: Frygt for handelskrig og for føderal nedlukning dominerer igen
14:29 Amerikansk recession er usandsynlig - altså medmindre handelskrigen eskalerer vurderer UBS
14:13 Tørlastindeks fortsætter grøn stime med sjette dag med plus
13:57 USA/tendens: Skifter retning - frygt for handelskrig og nedlukning har taget over
13:44 Trump truer med told på vin og champagne fra EU
13:32 USA: Færre nytilmeldte ledige end ventet
13:23 Trump truer med told på vin og champagne fra EU
12:58 Europa/aktier: Plus til indekstunge Novo hjælper Stoxx 600 til at trodse krigsfrygt
12:32 Britisk madleveringstjeneste siver efter skuffende prognose for 2025
12:17 Deutsche Banks højestlønnede medarbejder nærmer sig dobbelt direktørløn
11:40 Obligationer/middag: Spinkle rentestigninger med fokus på politiske meldinger
11:27 Aktier/middag: Lille revanche til Novo mens Zealand presses af gevinsthjemtagning