Aktier/åbning: C25 flirter med rekord - fremdrift til Vestas

Udgivet den 01-08-2024  |  kl. 09:30  |  
Arkiv: Foto

Det danske aktiemarked har lagt fint fra land torsdag, hvor C25-indekset flirter med rekord efter stigninger i en bred vifte af aktier, herunder ikke mindst Vestas.

Den positive stemning blev slået an af den amerikanske centralbank, Federal Reserve, onsdag aften, da banken fastholdt renten, men samtidig åbnede døren for en reduktion i september.

Sammen med stærke regnskaber fra blandt andet Facebooks ejer, Meta Platforms, har det skabt god stemning på Wall Street, hvor futures peger på nye stigninger i eftermiddag efter et stort plus til det brede S&P 500-indeks på 1,6 pct. onsdag.

Herhjemme stiger C25-indekset 0,4 pct. til 2018,81, hvilket vil være årsrekord, hvis stigningen holder. Også alletiders lukkerekord på 2020,69 fra den 12. november 2021 er inden for rækkevidde.

VESTAS TIL VEJRS

Blandt vinderne i morgenens handel er Vestas, der stiger 2,1 pct. til 173,80 kr. De grønne aktier har i denne uge nydt godt af bedre meningsmålinger i USA til Demokraternes præsidentkandidat, Kamala Harris, der synes at være garant for en grønnere dagsorden end den republikanske præsidentkandidat Donald Trump.

Ørsted ligger 0,8 pct. højere i 413,50 kr.

Mens det stadig ikke er højsæson for danske regnskaber er der fuld fart på resten af Europa.

Carlsberg har fået nyt fra konkurrenten AB Inbev, der i andet kvartal har overrasket positivt på indtjeningen.

AB Inbev stiger 1,8 pct. i Belgien, men herhjemme ligger Carlsberg blot til en gevinst på 0,1 pct. til 834,20 kr.

AB Inbev, der står bag mærker som Budweiser, Stella Artois og Corona, kunne i Europa se såvel omsætning som ølvolumener vise lav encifret vækst. Langt mindre opmuntrende er meldingerne fra Kina, hvor også Carlsberg slår sine folder. Her var ølmarkedet svagt i perioden, oplyser AB Inbev, der desuden blev ramt af dårligt vejr i de af landets regioner, hvor selskabet har stærke positioner.

I samme branche stiger Royal Unibrew med 0,3 pct. til 543 kr.

DANSKE BANK FÅR LØFTET KURSMÅL

Med fremme torsdag morgen er også Pandora, der stiger 1 pct. til 1092 kr. uden bagvedliggende nyt.

Danske Bank har fået sat kursmålet op af den amerikanske finansgigant Citi, der nu sigter efter kurs 272 mod tidligere 255. Anbefalingen er stadig "køb".

Danske Bank falder 0,1 pct. til 210,70 kr. I Frankrig falder storbanken Société Générale tungt oven på sit regnskab for andet kvartal.

En afsmitning fra udlandet er der også på NKT. Kabelproducentens italienske rival Prysmian er kommet med regnskab og falder efterfølgende 2,7 pct. fra åbningen.

Regnskabet er ellers krydret med en opjustering af forventningerne til driftsindtjeningen efter en stærk udvikling i første halvår.

Herhjemme falder NKT 0,4 pct. til 618 kr. Aktien har dog fortsat givet et positivt afkast på 33 pct. i år.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Danmark❯  Market Open❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

14:16 USA/tendens: Nvidia vender stemningen i retning af positiv åbning
14:11 Kinesiske Tencent melder sig ind i racet med ny platform baseret på kunstig intelligens
13:20 Europa: Rolls-Royce øverst i marked punkteret af Trumps toldtrusler
12:20 Obligationer/middag: Lille rentefald forvandlet til stigning
12:06 Jyske Bank får ros af Danske Bank efter regnskab: Gebyrmaskinen kører for fuld damp
11:59 Aktier/middag: Toldtrusler trykker og kun Carlsberg, Genmab og Coloplast klarer frisag
11:47 Sydbanks kursmål skrues op hos Danske Bank efter regnskab
11:19 Prisen på at få fragtet en container til søs er faldet med en tredjedel over syv uger
11:09 Eurozonens økonomiske tillidsindikator går mere frem end ventet i februar
10:55 Kinesiske vindmølleproducenter fortsætter med at presse vestlige rivaler
10:17 Danske Bank til aktieinvestorer: Ignorer støjen og se mod Europa
10:13 Portugisisk Ørsted-konkurrent reducerer investeringsplanerne
09:42 Rolls-Royce er flyvende efter opløftende regnskab
09:25 Sydbanks kursmål skrues op hos Danske Bank efter regnskab
09:13 KORR: Shipping: Baltic Dry-indekset fortsætter grøn stime med tiende dag med plus
09:12 Aktier/åbning: Trumps toldtrusler sender rystelser gennem C25
09:09 A&O Johansens bundlinje skrumper i udfordrende år
09:05 Spansk inflation tiltager en smule i februar - helt som ventet
08:58 Obligationer/åbning: Renten viger en smule efter Trumps nye toldtrusler
08:24 Vestas-rival nåede sine mål i 2024 og ser yderligere fremgang i år