AKTIER: 10 pct ned på en uge for OMXC20 - 33 pct ned for Vestas

Udgivet den 24-10-2008  |  kl. 17:00  |  

Det danske aktiemarked vågnede op til et meget negativt futures-marked, hvilket hurtigt satte stemningen for de danske aktier. Futures-marked blev efter middag stoppet for handel, da maksimumsgrænsen for fald på en dag var nået.

Det medførte volatil handel med stigninger og fald forud for den amerikanske åbning.

Det toneangivende OMXC20-indeks lukkede 6,4 pct. lavere i 255,11. For hele ugen endte det med et fald på 10 pct. til indekset.

Ved det danske markeds lukketid lå S&P 500 og Nasdaq Composite hhv. 4 pct. og 3,5 pct. lavere.

De store fald skyldes til dels, at bankerne fortsat er meget forsigtige med at låne hinanden penge. I USA har bankerne i gennemsnit tilsammen lånt mere end 100 mia. dollar af den amerikanske centralbank. Desuden har en række selskaber i Asien og Europa nedjusteret, herunder Sony, Samsung og Peugeot.

Nordea fastslår, at frygten for en global økonomisk nedtur også bidrager til dagens fald.

- Med til at øge nervøsiteten er, at økonomierne i Asien, Østeuropa og Sydamerika ser ud til at være hårdere ramt af finanskrisen end først antaget, påpeger Nordea i en kommentar. Det betyder, at der er et stort pres på de aktier, som har aktiviteter relateret til disse lande. Frygten for en dyb global økonomisk nedtur har generelt ført til paniktilstande på de nordiske børser. Det betyder, at risikolysten er faldet drastisk, og det er i sig selv med til at presse aktierne ned, anfører Nordea.

Markedet priser nu en rentesænkning fra den amerikanske centralbank på rentemødet næste onsdag 100 pct. ind.

Fedfunds-futures indikerer, at en rentesænkning på 25 basispoint er 100 pct. sandsynlig på mødet den 29. oktober - eller før. En sænkning på 50 basispoint er 72 pct. sandsynlig, og en sænkning på 75 basispoint er 28 pct. sandsynlig.

I Danmark har Nationalbanken hævet udlånsrenten et halvt point, og i England er der recessionstegn, idet BNP-væksten var negativ i 3. kvartal.

Der var fald over hele linjen i Danmark, men værst blev det igen for Vestas, som faldt 15 pct. til kurs 217. Det blev dermed til at efald på 33 pct. for hele ugen for Vestas-aktien.

Også finansaktierne havde en skidt dag.

Eksempelvis endte Sydbank med et minus på 12 pct., Nordea faldt 7,7 pct., og Danske Bank faldt 9,3 pct.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

11:38 Aktier/middag: Mærsk får klø efter afblæst strejke mens DSV's aktiesalg giver optur
11:07 Novo får skåret kursmålet med en halvtredser hos Nykredit
10:18 DSV's finansdirektør: Kapitalforhøjelse mødt af meget stor interesse
10:16 Britisk pubkæde belønnes for pænt resultat og genoptaget udbytte
09:40 Mærsk sendes til bunds efter endt havnestrejke
09:19 Aktier/åbning: Optur til DSV efter kæmpe aktiesalg - Mærsk får klø efter afblæst strejke
09:16 DSV brager i vejret oven på succesrig kapitalforhøjelse
08:52 Mærsk-aktien kan falde ret markant oven på afblæst havnestrejke vurderer Sydbank
08:46 Obligationer/åbning: Små rentestigninger i spændt marked inden fredagens jobrapport
08:40 Jyaske Bank: USA's centralbank vil for alt i verden undgå stort stigende arbejdsløshed
08:29 DSV's aktiesalg vidner om høj efterspørgel - havnestrejke kan ramme transportaktier, vurderer Sydbank
08:10 Aktier/tendens: Fokus på Mærsk og DSV efter afblæst havnestrejke og aktiesalg
08:04 Råvarer: Oliepriserne har kurs mod ugentlig stigning
07:51 Jyske Bank lukker aktietilbagekøbsprogram på 1,5 mia. kr.
07:25 Obligationer/tendens: Spænding inden fredagens jobrapport
07:17 Nordnet: Enormt aktiesalg uden rabat er en stor tillidserklæring til DSV
07:13 Amerikansk havnestrejke er slut men har skabt kø - rederiaktierne styrtdykker
06:59 Asiatiske rederi-aktier styrtdykker oven på afblæst havnestrejke i USA
06:53 DSV henter 37,3 mia. kr. på salg af nye aktier uden rabat
06:49 Asien: Kinesisk jubelhandel genoptages efter én dags pause