AKTIER: 400 klar til at blive brudt - kan Topdanmark sørge for det?

Udgivet den 14-03-2006  |  kl. 11:49  |  

Det er et interessant tidspunkt for det danske aktiemarked, idet det toneangivende OMXC20-indeks gør klar til en test af det magiske niveau i 400.

Kort før middag lå det toneangivende OMXC20-indeks 0,04 pct. højere i 399,01.

Flere dages lukning over niveauet 400 vil udløse et købssignal og signalere yderligere opgang. Udløsningen af købssignalet kan komme i forbindelse med dagens regnskab fra Topdanmark, hvor fremadrettede forventninger til resultatet for 2006 er skruet pænt ned.

Der ventes nemlig en tilbagegang til 945 mio. kr. efter skat i 2006 mod det forventede resultat for 2005 på 1.098 mio. kr.

Den amerikanske investeringsbank Morgan Stanley nedjusterer Group 4 Securicor til "Equal-weight" fra "Overweight", fremgår det af et nyt notat.

Investeringsbanken peger på, at Group 4 Securicor har klaret sig bedre end markedet med 15 pct. gennem de seneste tre måneder. På baggrund af et stærkt EBITA-resultat venter Morgan Stanley opjusteringer i 2006, men vurderer, at effekten på indtjeningen per aktie er udvandet som følge af højere renteomkostninger og minoritetsudgifter.

På trods af den nedjusterede anbefaling hæver Morgan Stanley sine estimater for indtjeningen per aktie i 2006 og 2007 med hhv. 3 pct. og 5 pct., hvori der indregnes mindre gevinster fra en stærkere dollarkurs og en lavere skat. Aktien har dog siden brud af kurs 20 ikke set sig tilbage og handles kort før middag i kurs 20,9.

TK Development er en af dagens mest stigende aktier. Der er fortsat ikke nyt omkring regnskabssagen rejst af Bagmandspolitiet. Dagens stigning kan afspejle viden omkring sagen, men kan indtil videre forklares ved et brud af et teknisk punkt. TK Development-aktien har siden d. 17. januar handlet inden for et kursspænd med loft ved kurs 59.

Da dette niveau blev brudt, har det altså givet anledning til et kursløft på 4 pct. til kurs 61.

- Grafen har dog nu etableret den første bund over bunden i midten af februar, hvilket indikerer, at en ny optur kan være på vej. Vi anbefaler dog, at man afventer brud af den faldende trendlinje, der p.t. ligger i 58 kr.De positive takter bliver yderligere bekræftet af signalmodellen Bollinger, der gik i Køb på dagsniveauet i mandags (d. 6. marts), skrev rådgivningsmagasinet DK Trends i fredags.

DK Trends har nu valgt at købe aktien til sin portefølje.

Der er fortsat ikke kommet nogle regnskaber, hvorfor der i eftermiddag kan ventes årsregnskaber fra bl.a. Bodilsen Holding, Danware, F.E. Bording, Topdanmark, Topsil og Torsana.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:07 Torsdagens aktier: DSV og de grønne aktier hang i bremsen
16:52 Novos køb af Catalent vækker bekymring: Amerikansk senator vil have handelen kulegravet
16:38 Vestas og Fortum begraver stridsøksen: Indgår forlig i sag om russisk projekt
15:37 USA/åbning: Sur åbning med Tesla i fokus inden Robotaxi-arrangement
15:03 Danske Bank: Stigende transportpriser bag inflation til den høje side i USA
14:57 Unibrews kursmål hæves til 440 kr. fra 410 kr. hos Jefferies
14:42 Overraskende høj amerikansk inflation får afmålt reaktion
14:37 Inflationen i USA når laveste niveau siden februar 2021 - men kerneinflationen tager til
14:32 En del flere nytilmeldte ledige amerikanere end ventet i sidste uge
14:17 Tesla vil præsentere selvkørende bil på Robotaxi Day
14:01 USA/tendens: Tesla i fokus op til Robotaxi-arrangement - Futures falder
13:43 Nordea og Danske Bank får snittet kursmålene til hos amerikansk børshus
12:56 Medier: Selskab bag Louis Vuitton vil købe fransk fodboldklub
12:53 Mindre banker opjusterer - turen er nu kommet til DAB
12:51 Europa/aktier: GSK går til vejrs oven på forlig - Unibrew skraber bunden
12:47 Amerikanske Delta Airlines i for lav flyvehøjde
11:53 Obligationer/middag: Renterne kravler højere op til amerikanske inflationstal
11:32 Aktier/middag: C25 dykker trods fremgang i sundhedssektoren - DSV og Vestas trækker ned
11:27 Prisen på containerfragt fortsætter ned - er faldet 13 uger i træk
11:25 B&O-topchef: Strategien fungerer trods dyk i omsætningen