AKTIER: Boykot uden effekt - DSV og Novo trak markedet op

Udgivet den 30-01-2006  |  kl. 17:02  |  

Det danske aktiemarked startede mandagen uændret, da der var usikkerhed om, hvorvidt boykotten af danske varer i Mellemøsten ville få en effekt. Men efter den usikre start kørte markedet opad, da vi trods alt har et efterslæb til udlandets store stigninger i sidste uge.

Ved lukningen lå det toneangivende OMXC20-indeks 1,95 point (0,5 pct.) højere i 392,48.

I denne uge venter Børs Fyn en del skriverier omkring, at TDC pengene (valør onsdag) skal genplaceres i markedet. I praksis har mange investorer dog allerede gjort det.

På baggrund af den øgede likviditet vurderer Børs Fyn, at den udenlandske bull stemning omsider vil få effekt herhjemme.

- Med A.P. Møller i front ventes de 400 at blive testet igen i løbet af kort tid, skriver Børs Fyn, der endvidere mener, at de fortsat stigende sukkerpriser (+28,6 pct. siden årsskiftet) bør få Danisco højere op.

DSV førte an i opgangen med en stigning på 2,8 pct. til 860 kr. Det er anden dag i træk, at aktien stiger kraftigt uden nyheder.

Også Novo Nordisk steg pænt trods fredagens kursfald oven på kvartalsrapporten for 4. kvartal 2005. Imidlertid har Carnegie mandag opjusteret aktien til Outperform til Neutral, og det har medvirket til at hive aktien op.

Samtidig skriver Børsen, at Novo Nordisk er ved at skyde genvej til en prominent plads på det særdeles lukrative marked for fedmebehandling. I Bagsværd-koncernens laboratorier gør flere tabletbaserede forskningsprojekter sig klar til at blive sendt i de første testforsøg i mennesker.

Det vil tage op mod 10 år, inden de kan nå markedspladsen. Men diabetes-produktet af typen GLP-1, kaldet liraglutide, står til at blive markedsført i 2009, og en sidegevinst ved den dyrebare færdigudvikling er en ekspresbillet til fedme-markedet. Det er imidlertid ikke nogen reel nyhed. Novo-aktien sluttede dagen 2,5 pct. højere i 348,50 kr.

Denne uge byder primært på bankregnskaber, hvor Jyske Bank lægger ud tirsdag morgen inden åbningen. Jyske Bank steg 1,0 pct. til kurs 311 inden regnskabet.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

11:38 Aktier/middag: Mærsk får klø efter afblæst strejke mens DSV's aktiesalg giver optur
11:07 Novo får skåret kursmålet med en halvtredser hos Nykredit
10:18 DSV's finansdirektør: Kapitalforhøjelse mødt af meget stor interesse
10:16 Britisk pubkæde belønnes for pænt resultat og genoptaget udbytte
09:40 Mærsk sendes til bunds efter endt havnestrejke
09:19 Aktier/åbning: Optur til DSV efter kæmpe aktiesalg - Mærsk får klø efter afblæst strejke
09:16 DSV brager i vejret oven på succesrig kapitalforhøjelse
08:52 Mærsk-aktien kan falde ret markant oven på afblæst havnestrejke vurderer Sydbank
08:46 Obligationer/åbning: Små rentestigninger i spændt marked inden fredagens jobrapport
08:40 Jyaske Bank: USA's centralbank vil for alt i verden undgå stort stigende arbejdsløshed
08:29 DSV's aktiesalg vidner om høj efterspørgel - havnestrejke kan ramme transportaktier, vurderer Sydbank
08:10 Aktier/tendens: Fokus på Mærsk og DSV efter afblæst havnestrejke og aktiesalg
08:04 Råvarer: Oliepriserne har kurs mod ugentlig stigning
07:51 Jyske Bank lukker aktietilbagekøbsprogram på 1,5 mia. kr.
07:25 Obligationer/tendens: Spænding inden fredagens jobrapport
07:17 Nordnet: Enormt aktiesalg uden rabat er en stor tillidserklæring til DSV
07:13 Amerikansk havnestrejke er slut men har skabt kø - rederiaktierne styrtdykker
06:59 Asiatiske rederi-aktier styrtdykker oven på afblæst havnestrejke i USA
06:53 DSV henter 37,3 mia. kr. på salg af nye aktier uden rabat
06:49 Asien: Kinesisk jubelhandel genoptages efter én dags pause