AKTIER: C20 kom op fra lavpunkterne - stor stigning til Bavarian Nordic

Udgivet den 15-04-2009  |  kl. 11:52  |  

Det danske aktiemarked kunne ikke undgå at falde tilbage onsdag formiddag, efter at de amerikanske aktier sluttede tæt på 2 pct. lavere i aftes, samtidig med, at futures lå lavere.

Men det danske marked kom op fra lavpunkterne i takt med, at de amerikanske futures kravlede opad igen. S&P futures ligger nu i 840 efter at have været nede i 833 tidligere på dagen. Det indikerer en lidt højere åbning i USA i eftermiddag.

Kort før middag lå det toneangivende OMXC20-indeks 0,5 pct. lavere i 241,03.

Man skal til sidepapirerne for at finde aktier, der sprudler. Bavarian Nordic stiger 11 pct. til kurs 156, hvilket kommer oven i gårsdagens stigning på 9,4 pct.

Stigningen skyldes, at en konkurrent i går kom med positivt nyt omkring behandling af kræft i prostata. Bavarian Nordic har et produkt mod kræft i prostata i fase II-test.

- Oplysningerne fra i går kan være med til at skabe yderligere interesse for Bavarian Nordic, som vi er positive på, skrev Nordea i en kommentar onsdag morgen.

Der er fortsat fokus på Bang & Olufsen efter gårsdagens regnskab. Koncernchef Kalle Hvidt Nielsen har beroliget de efterhånden hårdt ramte B&O-aktionærer med nye omsætningsmål på 3,2 mia. samt nulresultat i 2010. Den nye vækst skal drives af nye produkter, men det er endnu ikke nok til at vende analytikernes skepsis. Det skriver dagbladet Børsen.

- Det lyder lidt flot, og jeg har svært ved at se, at det kan nås. Det bliver op ad bakke, siger Rune Møller, analytiker i Jyske Bank. B&O-aktien falder i dag med 1,1 pct. til 83,50 kr.

Det er en tung nøgletalsdag i USA i dag. Der kommer bl.a. forbrugerpriser, Empire State-indeks, industriproduktion, olie lagre og Fed's Beige Book.

Udgivet af: MLykke

Seneste nyheder

17:49 Europa/lukning: Danske fedmeaktier blødte og trak Europa i rødt
17:19 Fredagens obligationer: Renter faldt efter amerikanske inflationstal
17:18 Novo banket i bund efter skuffende data - aktionærerne tabte omkring 690 mia. kr.
17:06 Fredagens aktier: Øretæver til Novo Nordisk og Zealand Pharma giver solid C25-nedtur
15:46 USA/åbning: Eli Lilly vinder på Novos kollaps mens inflationsdata skærer lidt af dykket
15:17 Jeudan har milliarder klar til opkøb: "Øget optimisme kan give flere transaktioner i 2025"
15:15 Novo/Jyske Bank: Kursreaktion virker som overreaktion
14:29 USA/tendens: Eli Lilly vinder på Novos kollaps mens frygt for nedlukning varsler rød start
13:33 Korr: Udsalg af Novo-aktier presser kronen
13:24 Udsalg af Novo-aktier presser kronen
12:29 Sydbank-analytiker: Voldsomt kursfald afspejler skuffelsen over Cagrisema-data
12:25 Europa/aktier: Danske fedmeaktier bløder og trækker Europa i rødt
12:22 Novo smadres på børsen efter skuffende fedmestudie - aktien taber 770 mia. kr.
12:11 Novos styrtdyk trækker C25-indekset ned i sit fjerdestørste fald nogensinde
12:09 Gubra og Zealand Pharma trækkes med ned af negativt nyt til Novo Nordisk
12:05 Novo lever ikke op til egne forventninger i vigtigt studie - aktien mister 900 mia kr -NY2
11:56 Novo lever ikke op til egne forventninger i kursfølsomt studie - aktien mister 700 mia kr
11:48 Aktier/middag: Zealand Pharma bankes tocifret ned efter FDA-afvisning og trækker C25 ned
11:28 Obligationer/middag: Små renteudsving før inflationsnyt fra USA
10:49 Jefferies ser kurslussing til Zealand Pharma som købsmulighed