AKTIER: C20 lukkede over 250 efter ny USA-pakke - Topdanmark i fokus

Udgivet den 25-11-2008  |  kl. 17:12  |  

Det danske aktiemarked oplevede igen tirsdag en pæn stigning, da de amerikanske aktier igen endte 5-6 pct. i højere mandag, og samtidig sendte USA sendte endnu en hjælpepakke på gaden til eftermiddag.

Det toneangivende OMXC20-indeks lukkede 2,5 pct. højere i 252,12.

Den amerikanske regering og den amerikanske centralbank har taget endnu et skridt for at tø det frosne lånemarked op for husejere, forbrugere og små forretningsdrivende. Et skridt der har en værdi på op til 800 mia. dollar, hvilket svarer til omkring 4655 mia. kr.

Centralbanken vil opkøbe for 600 mia. dollar lån og gæld udstedt af regeringsstyrede kreditinstitutioner. Derudover vil banken bruge 200 mia. dollar på at støtte lån optaget af forbrugere og små forretningsdrivende.

Der kom også gode nøgletal fra USA i dag. Således steg den amerikanske forbrugertillid i november til 44,9 fra et tal på 38,8 i oktober, oplyser Conference Board. Markedet havde kun set frem til et tal på 38,0.

Der var fokus på Topdanmark i det hjemlige marked, idet forsikringskoncernen fremlagde regnskab. Topdanmark nedjusterede sine forventninger til 2008 i forbindelse med selskabet regnskab for årets første ni måneder. Således venter selskabet nu et underskud på mellem 250 og 350 mio. kr. efter skat, hvilket skyldes udviklingen på de finansielle markeder. Tidligere ventedes et overskud på mellem 450 og 550 mio. kr.

Det forkringstekniske resultatet for de tre første kvartaler endte på 1.379 mio. kr. mod 1.124 mio. kr. for samme periode sidste år. En fremgang på 22,7 pct. inklusive afløbsgevinster.

For 2009 venter selskabet et overskud på mellem 1.150 og 1.250 mio. kr. efter skat. Markedet sendte aktien godt 7 pct. op i kurs 725, da nedjusteringen var ventet, og da man valgte at kigge fremad.

Den danske vindmølleproducent Vestas kan blive en af de helt store vindere i USA, hvis den nye præsident Barack Obama vil føre sin meget ambitiøse energipolitik igennem. Det skriver Børsen.

Obama har tidligere gjort det klart, at energipolitikken er en af hans helt store prioriteter, og at han vil støtte en fem-årig forlængelse af den skattelempende PTC-ordning. Vestas steg i dag yderligere 8,7 pct. til 275 kr. efter gårsdagens hop på 18 pct.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

11:38 Aktier/middag: Mærsk får klø efter afblæst strejke mens DSV's aktiesalg giver optur
11:07 Novo får skåret kursmålet med en halvtredser hos Nykredit
10:18 DSV's finansdirektør: Kapitalforhøjelse mødt af meget stor interesse
10:16 Britisk pubkæde belønnes for pænt resultat og genoptaget udbytte
09:40 Mærsk sendes til bunds efter endt havnestrejke
09:19 Aktier/åbning: Optur til DSV efter kæmpe aktiesalg - Mærsk får klø efter afblæst strejke
09:16 DSV brager i vejret oven på succesrig kapitalforhøjelse
08:52 Mærsk-aktien kan falde ret markant oven på afblæst havnestrejke vurderer Sydbank
08:46 Obligationer/åbning: Små rentestigninger i spændt marked inden fredagens jobrapport
08:40 Jyaske Bank: USA's centralbank vil for alt i verden undgå stort stigende arbejdsløshed
08:29 DSV's aktiesalg vidner om høj efterspørgel - havnestrejke kan ramme transportaktier, vurderer Sydbank
08:10 Aktier/tendens: Fokus på Mærsk og DSV efter afblæst havnestrejke og aktiesalg
08:04 Råvarer: Oliepriserne har kurs mod ugentlig stigning
07:51 Jyske Bank lukker aktietilbagekøbsprogram på 1,5 mia. kr.
07:25 Obligationer/tendens: Spænding inden fredagens jobrapport
07:17 Nordnet: Enormt aktiesalg uden rabat er en stor tillidserklæring til DSV
07:13 Amerikansk havnestrejke er slut men har skabt kø - rederiaktierne styrtdykker
06:59 Asiatiske rederi-aktier styrtdykker oven på afblæst havnestrejke i USA
06:53 DSV henter 37,3 mia. kr. på salg af nye aktier uden rabat
06:49 Asien: Kinesisk jubelhandel genoptages efter én dags pause