AKTIER: Lavere åbning i vente på stille dansk dag

Udgivet den 26-01-2009  |  kl. 08:28  |  

Det danske marked ventes at starte lavere på en dag uden de store nyheder.

I stedet er fokus på nyheder fra udlandet, hvor bl.a. ING og Phillips i dag er kommet med skuffende regnskaber.

Futures i Europa peger på at det åbner i minus 0,5-1 pct.

Det toneangivende danske OMXC20-indeks lukkede fredag 1,7 pct. lavere i 247,51. Indekset faldt dermed knap 3 pct. i løbet af denne uge

Mens markedet i Hong Kong holdt lukket på grund af det kinesiske nytår, så åbnede markedet i Japan ugen med fald. Ejendomsindustrien og byggesektoren ledte an efter usikkerhed omring de to industriers fremtidige intjeningspotentiale. Ejendomsselskaber Pacific Holding var blandt de hårdeste ramte aktier med et fald på 17 pct.

Nikkei indekset faldt 0,81 pct. til kurs 7682,14.

Det amerikanske aktiemarked svingede fredag meget frem og tilbage og lå således flere gange i både plusser og minusser.

De tre centrale amerikanske indeks lukkede ugens sidste handelsdag varieret. Det amerikanske industri indeks Dow Jones lukkede 0,56 pct. lavere mens teknologi indekset Nasdaq lukkede 0,81 pct. højere og ligeledes kunne S&P500 lukke fredagen 0,54pct. højere.

Den amerikanske referenceolie, WTI, til levering i marts kostede mandag morgen 45,60 dollar - 87 cent lavere end fredag.

Erhvervslivets økonomi- og finanschefer tror grundlæggende ikke på, at Bankpakke II vil øge bankernes udlånsvillighed - og at de får hjælp den vej.

Resultaterne fremgår af en CFO Survey til 230 økonomi- og finansdirektører i mellemstore og store danske virksomheder. CFO Survey er udarbejdet af Økonomisk Ugebrev i samarbejde med Ernst & Young - og gennemført lige efter fremlæggelse fremlæggelse af forslaget til Bankpakke II.

SAS afskediger 200 medarbejdere i handlingsselskabet SGS i Kastrup Lufthavn, skriver rejsenyhedsbrevet Take Off.

Fyringerne er de første efter SAS indgik et forlig med fagforeningerne. Det drejer sig om både skrankepersonale og lastefolk, men endnu er der ikke sat navn på, hvem der skal fratræde.

Lundbeckfonden har planer om at udnytte finanskrisen til at investere i nye virksomheder. Ifølge Business.dk er der sat to milliarder af til opkøb af et nordisk medicinalselskab.

Den nuværende ejer af medicinalkoncernen Lundbeck og allergifirmaet ALK er nu klar til at foretage et nyt virksomhedskøb. Samtidig vil Lundbeckfonden etablere en organisation, der over de næste par år kan investere 400 millioner kroner i minoritetsaktieposter i biotekvirksomheder.

I dag kommer der bl.a. halvårs-regnskab fra Glunz & Jensen. I USA kommer der tal for salg af eksisterende huse og bl.a. regnskaber fra Mcdonalds og American Express.

/csh

Udgivet af: NPinvestordk