AKTIER: Lavere på linie med udlandet, afventer ALK-Abello

Udgivet den 20-11-2006  |  kl. 11:51  |  

Det danske aktiemarked handles lavere mandag middag på linie med negative markeder i det øvrige Europa, og de amerikanske aktiefutures handles også i negativt terræn.

Kort før middag lå det toneangivende OMXC20-indeks 0,6 pct. lavere i 419,81.

Lundbeck er i negativt fokus. Medicinalkoncernens salg af depressionsmidlet Cipralex kan blive offer for de tyske sundhedsmyndigheders store høvl, når de nye priser på depressionsområdet ser dagens lys. I Tyskland har der allerede været store prisfald på en række produktkategorier, men endnu ikke på antidepressiver.

Lundbecks finansdirektør Hans Henrik Munch-Jensen sagde i forbindelse med onsdagens kvartalsregnskab, at det ikke kan udelukkes, at Lundbecks produkter bliver ramt lige så hårdt.

- I 2007 vil Tyskland foreslå ændringer i prisen på antidepressiver, og der er fra Lundbeck spået nedsættelser på mellem 20 og 40 pct., siger aktieanalytiker Poul La Cour fra investeringsbanken Carnegie til Børsen. Lundbeck-aktien falder 0,5 pct. til kurs 146.

DSV får yderligere hug oven på sidste uges ni-måneders regnskab. Aktien falder mandag med 1,7 pct. til kurs 993 og tegner sig derved for det største fald blandt C20-aktierne.

Markedet afventer dagens regnskab fra allergiproducenten ALK-Abelló. Spar Nord anbefaler køb af ALK Abelló op til regnskabet.

- Værdiansættelsen af aktien er ganske vist høj og meget afhængig af en markant succes for græsallergi-tabletten Grazax, men det er vores opfattelse at de igangværende prisforhandlinger omkring Grazax kan falde positivt ud i forhold til markedets forventninger, skriver Spar Nord. Aktien falder imidlertid 2,0 pct. til kurs 900.

Der kommer ikke de store nøgletal fra USA i denne uge, mens markedet herhjemme fortsat vil fokusere på de regnskaber, der kommer ind. Ugens mest interessante regnskab er uden tvivl Vestas', der kommer onsdag.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

11:39 Aktier/middag: Novo blandt højdespringerne i grønt C25 efter stor rentesænkning i USA
11:23 Apple har udsigt til advarsel fra EU for tætlukket styresystem
11:19 Rater på containerfragt falder igen - ni uger med fald på stribe
10:55 Norges Bank holder renten i ro og signalerer tidligst lempelser i 2025
10:15 H+H får genoptaget neutral dækning hos Danske Bank: Nedjustering ventes i tredje kvartal
09:42 Sampo: Perfekt timing for Topdanmark-opkøb efter strategiændringer
09:22 H+H får genoptaget neutral dækning hos Danske Bank
09:14 Aktier/åbning: Fuld grøn plade i C25 efter stor rentesænkning i USA
08:41 Obligationer/åbning: Let stigende rente trods amerikansk rentereduktion
08:31 Aktier/tendens: Plusser i vente efter amerikansk rentereduktion
08:13 Unicredit står klar som køber af Tysklands aktier i Commerzbank
08:09 Råvarer: Amerikansk rentenedsættelse giver ikke forventet boost til oliepriserne
07:58 Sampo om dansk børsnotering: Vi forpligter os til landet
07:11 Obligationer/tendens: Udsigt til let stigende rente trods amerikansk rentesænking
07:03 USA/lukning: Glæden over stor rentenedsættelse forsvandt - men er vendt tilbage
06:41 Asien: Stor amerikansk rentesænkning skaber grøn bølge med Tokyo som stjerneskud
06:36 Mærsks asiatiske konkurrenter viser positive takter torsdag
06:34 NTG køber tysk logistikselskab for 424 mio. kr.
06:33 USA's centralbank ser nu lavere inflation i 2024
06:33 Federal Reserve sænker sin ledende rente for første gang siden 2020