AKTIER: Lidt lavere åbning i vente - fokus på DS Norden og William Demant

Udgivet den 10-03-2009  |  kl. 08:19  |  

Det danske marked ser ud til at åbne lidt lavere. Futures i Europa peger nedad. DAX i Tyskland ser ud til at åbne 0,26 pct. lavere og CAC i Frankrig ser ud til at åbne 0,56 pct. lavere.  

OMXC20-indekset endte mandag 0,6 pct. højere i 214,37.

I dag kommer der bl.a. regnskaber fra DS Norden, G4S og William Demant.

I Asien har det været lidt blandet her til morgen. I japan lukkede Nikkei i -0,4 pct. mens Hang Seng i Hong Kong stiger 3,1 pct.

Efter fredagens stigninger på det amerikanske aktiemarked, var det mandag endnu engang tid til at vende tilbage til hverdagen for de amerikanske aktier, med flere fald til følge, og det på trods af et ellers pænt rebound i den finansielle sektor mandag.

Det teknologiprægede Nasdaq indeks tog føringen blandt de tre toneangivne indeks på det amerikanske aktiemarked mandag, med et fald på 1,95 pct. Derefter fulgte Dow Jones indekset med et fald på 1,21 pct. mens S&P 500 indekset endte med et fald på 1 pct. 

DS Norden er i dag kommet med årsregnskab, der var dårligere end selskabets egne forventninger.

Rederiet opnåede sit bedste resultat til dato, om end resultatet blev lavere end ventet. Nettoresultatet steg ca. 1% til USD 708 mio. eller DKK 3.609 mio. Resultatet forrenter den gennemsnitlige egenkapital med 47%.

I 2007 blev resultatet 703 mio. USD.

Det var ventetat selskabet ville få en fremgang på 10,1 pct. i resultat efter skat til 774 mio. USD i 2008 fra 703 mio. USD i 2007, fremgår det af et Reuters-estimat.

D/S Nordens egne forventninger var et resultat efter skat på mellem 740 og 800 mio. dollar, inklusive avancer fra salg af skibe og dagsværdiregulering af visse sikringsinstrumenter.

G4S er i dag kommet med årsregnskab, der viser flot fremgang.

Resultat før skat blev på 264,2 mio GBP mod 217 mio. GBP sidste år.

Her havde Sydbank ventet 252 mio. GBP.

Den organiske vækst i 2008blev på 9,5 pct. og omsætningen blev på 5942,9 mio. GBP mod 4483,85 mio. i 2007

G4S regner også med en stærk udvikling i2009, men sætter ikke tal på forventningerne.

Den danske vindmøllegigant Vestas taber markedsandele, således er den amerikanske vindmølleproducent, GE Wind, nu kun bagud med blot 1 pct. i forhold til Vestas. Det oplyser dagbladet Børsen.

Ifølge tal fra danske Make Consulting har Vestas 19 pct. af det globale vindmøllemarked i 2008, men større fokus på miljøvenligenergi i USA har givet kraftig vækst til Vestas konkurrenten GE Wind som nu sidder på hele 18 pct. af det globale marked. Dog kan Vestas tage det helt roligt mener aktieanalytiker Henrik Breum hos Danske Markets der vurderer et aftagende amerikansk marked.

I dag er der ingen af de helt tunge nøgletal på programmet.

 

 

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

11:59 Freetrailers toplinje vokser pænt i andet kvartal - bundlinjen følger med
11:45 Aktier/middag: ISS og Zealand tager top og bund efter årsregnskaber i grønt marked
11:28 Ledelse og markedet er enig: Flot kvartalsregnskab fra FLSmidth
11:06 MT Højgaard/CEO: Robust år i et marked tynget af geopolitik og renteusikkerheder
11:01 ISS-chef ser ingen grund til store opkøb i 2025 - tysk joker kan løfte tilbagekøbsprogram
10:28 DAB leverer historisk overskud i 2024: Strategiskift vil påvirke i fremtiden
10:15 NNIT har vasket tavlen ren i 2025: Danske Bank er positiv men sænker kursmål
10:01 Sydbank får løftet kursmålet hos Danske Bank: Ser mulighed for købstilbud
09:55 Nilfisk-topchef håber på trendskifte på vanskeligt amerikansk marked
09:42 Cbrain vil stille skarpt på udlandet: Ændrede vækstambitioner straffes på børsen
09:28 FLSmidths finansdirektør ser fordele ved Trump - både for Mining og Cement
09:13 Aktier/åbning: ISS og Zealand tager top og bund efter regnskab i grønt eliteindeks
09:12 Zealand Pharma sætter op mod 2,5 mia. kr. af til driften i 2025
08:53 Zealand Pharma har speederen i bund: Nye studier følger år med "fantastiske data"
08:35 Obligationer/åbning: Marginalt rentefald i den tidlige handel
08:34 ISS overrasker markedet med stort tilbagekøbsprogram
08:33 Aktier/tendens: ISS, Nilfisk og FLSmidth i fokus efter regnskaber
08:14 KORR: Airbus skuffer en smule med udsigten til flyleveringer i 2025
08:12 Zealand-topchef ser større sandsynlighed for partnerskab med selskabets kronjuvel i 2025 end ikke
07:40 FLSmidth leverer opløftende prognose for 2025