AKTIER: Positiv åbning i vente - NKT og Genmab i fokus

Udgivet den 01-03-2011  |  kl. 08:25  |  

Det ser ud til at blive en positiv åbning i Europa.

DAX i Tyskland ligger til at åbne 0,65 pct. højere og FTSE 100 i London 0,5 pct. højere.

S&P future i USA ligger 0,34 pct. oppe.  

I dag er det den 1. marts. DK Trends gør opmærksom på, at der den første handelsdag i måneden har været solide stigninger i de amerikanske indeks de sidste 6 måneder.

- Det mest sandsynlige scenarium er således en solid stigning på tirsdag, i hvert fald en stærk åbning med stigende futures i løbet af formiddagen, skriver DK Trends.

USA børserne fik en positiv start på ugen. Dow Jones Industrial Average steg 0,8 procent til 12.226 og S&P 500 steg 0,6 procent til 1.327. Nasdaq Composite var uforandret.

Aktierne i Asien stiger tirsdag - bl.a. på grund af mere stabile oliepriser. Desuden viser nøgletal fra Kina, at der ikke er behov for yderligere stramninger fra regeringen i Beijing lige nu.

Japan's Nikkei stiger 0,9 pct. Hong Kong's Hang Seng Index stiger 0.1% og Indiens Sensex stiger 1.3%.

I dag vil der være fokus på ISM fremstilling og, at FED chef Bernanke vidner for senatet.

På selskabsfronten er der fokus på regnskaber fra NKT og Genmab.

NKT er her til morgen kommet med årsregnskab.

Omsætningen steg til 14,5 mia. DKK svarende til en organisk vækst på 12%, hvilket overstiger forventningerne om en omsætningsvækst i niveauet 10%.

Koncernens operationelle driftsresultat EBITDA blev 985 mDKK, hvilket indfrier forventningerne gennem hele året om et EBITDA i niveauet 1 mia. DKK.

For 2011 forventes en organisk omsætningsvækst i niveauet 5% og en operationel indtjening før afskrivninger og amortiseringer (EBITDA) på i niveauet 1.200 millioner kroner. Ifølge SME Direkt var der her ventet et EBITDA på 1.300 millioner kroner af analytikerne - så det var lidt under det ventede.

Som en integreret del af årsrapporten offentliggøres strategiplan 'Powered by NKT' omfattende perioden 2011-2015. Med afsæt i 2010 stiler koncernen efter at realisere en gennemsnitlig årlig organisk vækst, CAGR, i niveauet 7-8%, en operationel EBITDA-margin pa 14-15% og et afkast på 20% af den investerede kapital.

Genmab kom med årsregnskab mandag aften. Selskabet ser tilbagegang i det kommende år.

Genmab forventer, at omsætningen i 2011 vil udgøre DKK 325 - 350 mio. sammenlignet med DKK 582 mio. i 2010. Omsætningsnedgangen kan primært tilskrives indregningen af to udviklingsmilestones vedrørendederes aftale med GSK på i alt DKK 203 mio. i 2010. Der er ikke medregnet udviklingsmilestones fra GSK i 2011.

Genmab forventer, at driftsunderskuddet fra fortsættende aktiviteter for 2011 vil udgøre ca. DKK 350 - 400 mio. sammenlignet med et driftsunderskud på DKK 161 mio. i 2010. 

 

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

15:08 Valuta: Dollar er fortsat tæt på otte ugers højdepunkt trods svækkelse
15:06 Kinesisk onlinemodegigant indlevede ansøgning om børsnotering i London tidligt i juni
14:29 Zalando falder på vækstbekymring: Storbank sænker anbefaling
14:25 USA/tendens: Nvidia går ny rød dag i møde efter kortvarig plads i toppen
14:06 Tørlastindeks falder 1,2 pct. til 1973 point
13:53 Amerikansk logistikgigant gør årsstatus tirsdag: Et pejlemærke for økonomisk aktivitet
13:17 Europa/aktier: Bilproducenter er godt kørende efter udsigt til forhandlinger om afgifter
12:47 Nvidia fortsætter nedtur: Kurs mod tredje dag i rødt og fald på 300 mia. i markedsværdi
12:27 A&O køber onlinebutik for arbejdstøj: Omsætter for omkring 260 mio. kr.
11:40 Obligationer/middag: Renterne vender rundt til lille stigning
11:18 Aktier/middag: Zealand og NKT fortsætter himmelfarten efter analytikernyt
11:10 Carlsbergs britiske opkøbsmål sendes op: Pepsico vil ikke stille sig i vejen
10:46 Apple får advarsel af EU for misbrug af markedsdominans
10:03 Tyskland: IFO-indekset skuffer i juni-måling
09:25 Ennogie tager hul på attraktivt marked: Skal levere solcelletag til svømmehal
09:23 Zealand Pharmas kursmål hæves hos Danske Bank efter studiedata
09:21 Aktier/åbning: NKT og Zealand holder C25 oppe - ALK belønnes for opjustering
09:12 Carlsberg indgår aftale med Pepsico
09:00 Obligationer/åbning: Renterne falder en spids før tyske erhvervstillidstal
08:50 ALK's opjustering dæmpes af nyhed om trukket kinesisk registreringsansøgning