AKTIER: Positiv stemning med plus på 4 pct - Vestas og Novozymes brager op

Udgivet den 20-10-2008  |  kl. 11:57  |  

Det danske aktiemarked steg omkring 4 pct. mandag formiddag, da de asiatiske markeder og amerikanske indeksfutures er steget pænt som følge af den koreanske redningspakke og et bedre regnskab fra SonyEricsson end frygtet.

Kort før middag lå det toneangivende OMXC20-indeks 4,0 pct. højere i 307,64.

Den europæiske banksektor er under pres mandag formiddag trods generelle stigninger på markederne. Det skyldes rygter om, at den franske storbank Societe Generale har brug for en kapitalindsprøjtning, hvilket har sendt aktierne i den franske bank 10 pct. ned. Herhjemme ligger Danske Bank 2,3 pct. højere i 109,50 kr. efter at have været oppe i 112,50 kr. først på dagen.

Transport- og logistikvirksomheden DSV stiger 1,5 pct. til kurs 70 trods et svagere regnskab end ventet fra den schweiziske konkurrent Kühne & Nagel.

- DSV selv forventes at komme med regnskab i midten af næste uge, og i den forbindelse anbefaler vi et kortsigtet køb på aktien. De langsigtede investorer behøver dog heller ikke undgå aktien på disse niveauer, anfører Amagerbanken i en kommentar.

Vestas og Novozymes er begge højt efterspurgte i dagens marked, hvilket måske hænger sammen med, at olieprisen er steget 2,5 pct. Vestas stiger 7,3 pct. til 351,50 kr., mens Novozymes stiger 6,2 pct. til 408,50 kr.

Novo Nordisk offentliggjorde i fredags nye data for Liraglutide, som bekræftede potentialet i midlet. Liraglutide er nyt insulinprodukt, som Nordea forventer vil komme på markedet i midten af 2009. Desuden har den schweiziske konkurrent Novartis opjusteret forventningerne i dag. Alt i alt stiger Novo-aktien 4,0 pct. til kurs 286.

En kæmpemæssig rentebyrde får nu Carlsberg til at holde igen med investeringer, for at få gælden på 47 mia. kr. nedbragt i et hurtigere tempo. Det skriver Børsen mandag.

- Vi er meget opmærksomme på, at nu må vi altså have gælden høvlet ned. Det betyder ikke nogen dramatisk ændring af strategien, men det er en relativ reduktion af vores ekspansionsplaner og et øget fokus på hele gældsproblematikken. Nu må tiden vise, hvor meget det så bliver til. Men der kan vi altså reducere den rimelig markant, siger bryggeriets formand Povl Krogsgaard-Larsen.

Carlsberg-aktien kæmper med at komme i plus og ligger til middag 0,1 pct. lavere i kurs 240.

/jmd

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

10:14 Vestas og fransk NKT-konkurrent sænket til "underperform" af finansgigant efter Trump-sejr
09:53 Torm er presset af lavere olietransport ud af Mellemøsten - topchef tror på genopretning
09:39 DFDS-topchef: Finansiel præstation i Ekol-handel blandt årsagerne til aflyst køb
09:25 Aktier/åbning: Lidt højere marked med flotte plusser til GN, Novonesis og Genmab
09:14 Novonesis overrasker med oppræcisering i stærkt tredje kvartal
09:08 Ambus kursmål skåret til 130 kr. efter regnskab hos Redburn
09:06 Obligationer/åbning: Stort set uændret rente på dag med rentemøder
09:02 DFDS' Torben Carlsen ser først økonomisk afmatning i Europa vende i 2025
08:58 Torm fortsætter vækst og betaler udbytte - men lavere fragtpriser giver nedjustering
08:45 Vestas får sænket anbefaling af Bank of America efter Trump-sejr og regnskab
08:31 GN-topchef: Vi når formentlig ikke vending til positivt marked i Enterprise i år
08:31 Aktier/tendens: Ny stime af regnskaber - opjustering fra Novonesis, Genmab, men GN sænker
08:23 Gubra vender driftsindtjeningen til plus i tredje kvartal drevet af fedme
07:49 DFDS' fragtmængder og passagerantal hjulpet af rutetilgang
07:45 Korr: Obligationer/tendens: Udsigt til uændret åbning på dag med rentemøder
07:37 Genmabs lukning i USA indikerer positiv åbning
07:35 Zealand Pharma OVERBLIK Q3: Opmuntrende pipeline overskygger underskud
07:27 Obligationer/tendens: Udsigt til uændret åbning på dag med rentemøder
07:07 Genmabs kursmål sættes ned af amerikanske TD Cowen efter regnskab
07:05 Ørsteds kursmål sænkes hos HSBC efter regnskab og Trump-sejr