AKTIER: Så er det op til dig Wim - afventende på ECB

Udgivet den 07-11-2002  |  kl. 09:00  |  

Bolden er spiller over til ECB (European Central Bank) og Wim Duisenberg efter at FED' valgte en overraskende stor rentenedsættelse på 0,5 pct. (28,5 pct) fra 1,75 pct for interbankrenten til 1,25 pct. Diskontoen blev ligeledes sat ned fra 1,25 til 0,75 pct.

ECB holder i dag rentemøde, hvor den europæiske styrerente i eurozonen skal behandles. Der er virkeligt lagt pres på Wim Duisenberg, og de andre nationalbanchefer, når de i dag holder møde omkring økonomien i eurozonen, og skal fastlægge den fremtidige pengepolitik. Allerede onsdag efter den amerikanske rentesænkning brød USD pariteten med EUR, således at USD blev billigere en euroen. Følger ECB ikke trop, men en rentesænkning, er det derfor et tveægget sværd, der vil ramme de europæiske industrier, hvis ECB ikke vælger at gøre noget.

For det første vil konkurrenceevnen blive svækket på grund af en stigende EUR i forhold til USD, og andre valutaer relaterende sig til USD. For det andet vil de europæiske finansieringsomkostninger være højere end de amerikanske, hvilket ligeledes vil svække indtjeningsevnen - hvis selskaberne ikke vælger at hjemtage USD-lån, og dermed påtage sig en valutarisiko. Skal konkurrenceevnen holdes intakt, og balancen opretholdes, bliver ECB nødt til, at sænke den europæiske styrerente med minimum 0,25 pct. ved dagens møde. For øjeblikket er renten på 3,75 pct.

En undersøgelse foretaget af Bloomberg News forventer 17 ud af 22 økonomer at ECB vil fastholde renten og kun 5 forventer en sænkning. Undersøgelsen er foretaget før den amerikanske rentesænkning.

Bank of England afholder ligeledes rente møde i dag. Deres situation er stort set lig ECB's, og det forventes at de vil sænke renten med 0,25 pct. fra 4 pct. til 3,75 pct.

FED og Alan Greenspan valgte den store løsning for hurtigst muligt at stimulere den amerikanske økonomi ved en pengepolitisk sænkning af interbankrente med 0,5 pct. Rentefaldet var større end markedskonsensus, og medførte da også stigninger på Wall Street. Dow Jones fortsætter sin konsolidering, med en stigning onsdag på 1,1 pct. (92,74 point) til indeks 8.771. Indekset skal dog over indeks 9.100 niveauet for teknisk at bekræfte en bund. Nasdaq steg med 1,3 pct. (17,82 point) til indeks 1.418,99, og kæmper stadig for at bryde 1.400-25 modstandsniveauet. S&P500 har ligeledes svært ved at bryde den tekniske modstand på dagschartet i 925. Onsdag lukkede S&P i 923,76, hvilket var en stigning på 0,9 pct. (8,37 point).

Efter børsens lukning rapporterede Cisco et kvartalsregnskab der udviste en indtjening på 14 cent pr aktie, hvilket var 1 cent bedre end markedskonsensus. Det skuffede imidlertid markedet at Cisco, der er benchmark for industrien, forventede en flad til negativ udvikling i salget på op til 4 pct. i indeværende kvartal. Denne udtalelse vil lægge en dæmper på udviklingen indenfor IT-sektoren. Cisco faldt med 1,7 pct. (22 cent) til 12,74 USD i eftermakedet efter at være steget med 0,27 cent til 12,96 USD ved den ordinære notering.

De asiatiske markeder ligger til morgen uensartet. Japans Nikkei225, lukker med et flad på 0,4 pct. (32,85 point) i 8.920,44, og har stadig problemer med modstanden 9K. Hong Kongs Hang Seng indeks handles en halv time før lukketid op med 0,7 pct. (70 point) i indeks 9.844.

De europæiske aktier vil være afventende indtil kl. De europæiske indeksfutures handles op, og indikerer en åbning på de toneangivne indeks på mellem 0,5 og 1 pct. Der vil være fokus på de finansielle aktier, hvor de lange fordringer i form af obligationer vil vise en stigende tendens. Rentesænkningen bør under alle omstændigheder lægge en hånd under aktierne.

Det danske KFX indeks lukkede onsdag 0,3 pct. (0,57 point) højere i 205,96. Markedet ignorerede stort set en positiv regnskabsmeddelelse fra Novozymes, men fokuserede på Vestas og TDC. Det vurderes nu at den længe ventede PTC ordning vil blive vedtaget med den nye republikanske kongres og senat på plads.

Dagens marked vil der igen være fokus på regnskabsrapporteringen. Størst opmærksomhed vil der være på Carlsberg rapporteringen. Aflæser man kursudviklingen kan forventningerne ligge et meget lille sted. Siden begyndelsen af oktober er B-aktien faldet fra kurs 400 til gårsdagens kurs på 332,50 et fald på knap 17 pct. Speciel fokus vil være lagt på BBH, deres østeuropæiske bryggerigruppe. Eksponeringen på dette marked er ca. 30 pct. i valutaregning. Interbrew kunne for to uger siden melde om skuffende salg, spørgsmålet er om det slår igennem hos Carlsberg. På grund af Tjetjenien krisen med Rusland kan Carlsberg blive ramt af en boykot a la den med de franske vine i Danmark for nogle år siden.

Codan og moderselskabet Royal Sun Alliance er ligeledes regnskabsaktuelle i dag, tillige med Bavarian Nordic og EDB Gruppen.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

14:31 USA/tendens: Rekordkurs kan blive sat på pause trods ventet plus til Home Depot
14:28 Schouw nedjusterer på grund af usikker global økonomi og geopolitiske spændinger
14:23 Schouw undersøger mulighed for børnotering af fiskefoderselskabet Biomar
13:24 MT Højgaard opjusterer efter bedste kvartalsresultat i fem år
12:58 Europa/aktier: Tyske kemiaktier trækker ned mens britisk Coloplast-rival lyser op
12:56 Opec sænker forventningerne til efterspørgslen for fjerde måned i træk
12:36 Amerikansk byggemarkedskæde opjusterer efter efterårsstorme
12:32 Aktier/middag: Novo trækker ned i rødt C25 mens FLS sprudler efter regnskab - NY
12:29 Obligationer/middag: Svage tyske nøgletal presser renter nedad
11:51 Aktier/middag: Novo trækker ned i rødt C25 mens FLS sprudler efter regnskab
11:23 Verdens største murstensproducent nedjusterer efter vedvarende modvind på nøglemarkeder
11:02 Tyskland: ZEW-tilliden skuffer markant
10:45 Vodafone under pres efter sløje tyske signaler: Ny lovgivning lægger pres på indtjening
10:16 Vestas-aktie krydser smertefuld grænse med aktie under 100 kr. for første gang i fire år
09:33 FLSmidth belønnes stort for stærkt regnskab i ellers dybrødt marked
09:30 Trump blive gavnlig for FLSmidths Cement mener finansdirektør - men usikkert for Mining
09:19 Aktier/åbning: FLS stråler i rød aktieåbning
09:13 Bayer skuffer og nedjusterer - landbrugsafdeling ramt af lave priser
08:59 Obligationer/åbning: Næsten uændret rente på talfattig men talerig dag
08:50 Tryg får sænket anbefalingen til neutralt terræn hos Morgan Stanley