Aktierne fortsat i minus på trist onsdag
De toneangivende danske aktier fortsætter den triste tendens onsdag eftermiddag og ligger med et minus, der bevæger sig omkring de 4 pct. Der er fald over hele linjen, og ingen C20 selskaber kan prale af at være i plus.
Værst ser det ud hos Vestas med et minus på knap 11 pct. Novozymes falder 7 pct., og Danske Bank er nede med 7,4 pct.
Alm. Brand, der tidligere på dagen nedjusterede sine forventninger til 2008 markant, falder med knap 20 pct. I den anden ligger ALK Abelló, der stiger med mere end 10 pct., og er en af dagens positive oplevelser.
Markedet afventer nu åbningen i USA, hvor der ventes et minus fra start, da futures peger markant ned.
/lk