Aktier/tendens: Øl, bank og stenuld til eksamen

Udgivet den 21-11-2013  |  kl. 08:32  |  

Regnskabssæsonen lakker mod enden i Danmark, og mens C20-selskaberne er færdige med at aflægge kvartalstal, mangler der stadig regnskaber fra nogle af de større navne uden for eliteindekset.

Torsdag gælder det Royal Unibrew og Alm. Brand-koncernen, der har til opgave at tilfredsstille aktionærerne. Bryggeriet, der for nylig voksede sig meget større ved opkøbet af finske Hartwall, har vist sine tal frem kl. 7, mens Alm. Brands regnskab præsenteres kl. 8.30.

Generelt ventes markedet dog lidt under pres, efter at den amerikanske centralbanks mødereferat onsdag aften indikerede, at en nedtrapning af bankens store støtteprogram kan være på vej ved at af de kommende møder i midt-december eller slut-januar. Dermed begynder markedet igen at indprise en ende på de store mængder billige likviditet, Federal Reserve har pumpet ud.

C20Cap-indekset lukkede onsdag 0,7 pct. lavere i indeks 651,06.

Handlen med futures tyder torsdag morgen på fald på op til 0,5 pct. i de toneangivende indeks i Europa, og Danmark går næppe fri for den udvikling.

Royal Unibrews regnskab viste noget bedre salg og indtjening end ventet, blandt andet takket være en god sommer. Bryggeriet præciserede derudover sine 2013-forventninger i opadgående retning, og de ligger nu højere, end hvad markedet havde forventet.

En af de ting, der også har hjulpet det Faxe-baserede bryggeri i kvartalet, er konkurrenten Carlsbergs kvaler med Coop. Kæden er i konflikt med Carlsberg og kører blandt andet uden tilbud på storbryggeriets produkter. Det hjælper dermed på salget af Unibrews mærker.

Unibrew-aktien lukkede onsdag i 695 kr. efter et fald på 1,1 pct.

Alm. Brands forsikringsdrift ventes fortsat at være godt kørende, omend stormen i oktober kan påvirke en anelse. Til gengæld er der spænding om, hvorvidt Alm. Brand Bank er nærmere end vending efter mange år i træk med store nedskrivninger.

Alm. Brand lukkede uændret i 20,90 kr.

Rockwool, der er kendt for sine isoleringsprodukter, klarede sig igennem tredje kvartal bedre end ventet på bundlinjen, hvor selskabet samtidig løfter sine forventninger til resten af året. Det viste stenuldsproducentens regnskab onsdag eftermiddag.

Bundlinjen ventes nu at ramme 800 mio. kr. mod en tidligere prognose om 700-750 mio. kr. De sydeuropæiske markeder, der svandt meget ind under gældskrisen, er på vej mod en bedring, lydet det fra Rockwools finansdirektør, Gilles Maria.

Rockwool B faldt 0,9 pct. onsdag.

Carlsberg-investorer kan ud over Unibrews kvartalstal også spejde efter nyt i Sabmillers halvårsregnskab. Her var omsætningen stort set flad i første halvår, men der var stærk vækst i Kina. I Europa var der fald i salget i Polen og Tjekkiet, men vækst i Rumænien, Storbritannien og Slovakiet.

Carlsberg B lukkede 1 pct. højere i 583,50 kr.

Nordea, der faldt 0,3 pct. onsdag til 68,30 kr., har fået kreditvurderingsinstituttet Fitch ord for, at banken kører stabilt. Fitch gentog onsdag aften sin kreditvurdering "AA-" af den nordiske bank, der samtidig har stabile udsigter for vurderingen.

- Bekræftelsen af Nordeas kreditvurdering reflekterer Fitchs vurdering om, at Nordeas diversificerede nordiske forretning og solide risikostyring vil give mulighed for at opretholde en stærk aktivkvalitet, skriver Fitch blandt andet i meddelelsen.

/ritzau/FINANS

Mathias Stigsgaard +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

06:32 USA/T-bond: Recessionsfrygt pressede markedsrenter ned
06:32 USA/lukning: Største nedtur siden december - Trump smider aktier under bussen
06:30 Kalender med link - tirsdag den 11. marts
17:55 Europa/lukning: Novo-nedtur og tvivl om tysk investeringspakke sendte indeks i knæ
17:07 Mandagens aktier: Novo-data rykkede C25 i minus - Mærsk gik frem på houthi-trussel
17:00 Mandagens obligationer: Rentefald gik i sig selv efter tysk uenighed om investeringspakke
16:46 Genmab-analytiker efter afvisning fra partner og kursfald: Det var lidt en netruller
16:26 Tesla-aktien halveret siden toppen i december
15:39 Genmab-partneren Johnson & Johnson vil ikke gøre brug af Hexabody-option
14:59 Novo-aktien dykker over 8 pct. efter svage vægttabsdata
14:41 USA/åbning: Korrektion til Nasdaq i et Wall Street præget af udsalg
13:50 Ørsted får sænket kreditvurderingen af Fitch
13:15 Musks indtog i politik kan skade Tesla vurderer Kinas personbilforening
12:58 ECB's Kazimir: Næste rentetræk bør træffes med et "åbent sind"
12:55 Mærsk-analytiker: Trusler om nye angreb i Det Røde Hav sender aktier op
12:54 USA/tendens: Rød dag i vente - Nasdaq tæt på korrektion
12:41 Novos fedmedata adskiller sig ikke nok fra konkurrentens vurderer analytiker
12:34 Renter tager ekstra dyk efter modstand mod massiv tysk investeringspakke
12:15 Novo når primære endemål i vigtigt fase 3-studie for Cagrisema
11:54 Europa/middag: Våbenaktierne vinder fortsat frem mens banksektoren står for skud