Aktier/tendens: Positive udsigter på stille dag - DSV kan få fokus fra løftet kursmål
Der er mandag ved åbningen udsigt til en positiv åbning af det danske aktiemarked. Der har ellers været fald i C25 de foregående seks handelsdage.
Selskabsspecifikt er der ikke skemasat nyheder på ugens første handelsdag. På den forventelige nyhedsfattige handelsdag kan der tilfalde positiv opmærksomhed til DSV, der har fået banket sit kursmål til vejrs af britiske Barclays til det.
Senere på ugen blev nyhedsstrømmen mere hektisk med blandt andet regnskab fra flere større danske aktier blandt andet Jyske Bank, Sydbank og Danske Bank samt Carlsberg, Mærsk og Netcompany.
Futures for de tre ledende amerikansk indeks ligger før klokken 8 0,4-0,6 pct. højere, mens den toneangivende europæiske DAX-future ligger 0,5 pct. højere.
C25 gik på weekend uden en eneste plusdag i ugens løb. Faktisk markerede fredag sjette handelsdag i træk i minus. C25-indekset faldt 0,2 pct. til 1918,77. For ugen betød det en tilbagegang på 0,7 pct.
Store nedjusteringer fra Nilfisk og Better Collective blev straffet voldsomt fredag og kan måske også påvirke de to aktier mandag.
DSV LØFTET AF BRITER
Transportkoncernen DSV har fået et markant løft i sit kursmål af Barclays, der løfter kursmålet til 2000 kr. fra 1510 og fastholder anbefalingen "overvægt". Kursmålet er det næsthøjeste kursmål blandt de analytikere, der har leveret kursmål til Bloomberg. Det højeste er Handelsbanken, der sætter 2200 kr. som kursmål.
DSV lukkede fredag i 1500 kr. efter en stigning på 0,1 pct. Aktien er i år steget 50 pct.
Fredag fik transport- og logistikkoncernen løftet kursmålet for aktien til 1685 kr. fra 1450 kr. hos JPMorgan, der gentager anbefalingen "overvægt".
FLS HAR INDGÅET STRATEGISK SAMARBEJDE
FLSmidth kan få lidt opmærksomhed fra den japanske konkurrent på mineudstyr Komatsu kommer med regnskabs for andet kvartal mandag eftermiddag.
Dertil har FLS har fået en langvarig strategisk samarbejdsaftale med Enter Engineering til en værdi på cirka 1,5 mia. kr.
Den danske ingeniøraktie steg 0,5 pct. fredag til 356,40 kr.
SØNDERSLÅEDE NILFISK OG BETTER COLLECTIVE KAN FÅ OPMÆRKSOMHED
Fredagens to prygelknaber på børsen, Nilfisk og Better Collective, kan fortsat tænkes at være fokus mandag.
Nilfisk har fået kursmålet nedjusteret til 125 kr. fra 140 kr. af SEB efter torsdagens nedjustering, der fredag sendte aktien ned med knap 10 pct. til 122 kr.
Bettingselskabet Better Collective, der fredag blev banket 39 pct. ned til 89 kr., kan også få fortsat fokus.
.\\˙ MarketWire