Aktier/tendens: Regnskaberne står i kø

Udgivet den 15-05-2012  |  kl. 07:58  |  

Det er igen regnskabets time på det danske aktiemarked, hvor FLSmidth, Tryg og D/S Norden står til regnskab over for aktionærerne. Desuden har RTX offentliggjort et svagt regnskab, og Lundbeck kan igen komme i fokus i forbindelse med analytikernes kommentarer til mandagens oplysninger om positive fase 3 resultater med antidepressivet Lu AA21004.

C20-indekset sluttede mandag 2,2 pct. lavere, og futures i Europa indikerer en svagt negativ åbning.

Ledelsen i Tryg kan dog have en god mavefornemmelse, efter et bedre nettoresultat for første kvartal end ventet af analytikerne. På bundlinjen stod der efter årets første tre måneder et overskud på 556 mio. kr., hvilket er en forbedring fra 271 mio. kr. i samme periode året før. Ifølge et estimat indsamlet af SME Direkt for Ritzau Finans havde analytikerne ventet et overskud på 456 mio. kr.

Aktien i Tryg faldt mandag 0,2 pct. til kurs 325,9 og slap dermed billigere end det øvrige marked.

FLSmidths regnskab kan give et fingerpeg om, hvorvidt de seneste mislyde fra minesektoren får indflydelse fremadrettet.

- Inden for de seneste uger er der kommet nogle meldinger om, at det generelle investeringsniveau i mineindustrien måske ikke fortsætter i samme takt som hidtil. Financial Times har skrevet om det og de store mineselskaber, BHP og Rio Tinto, har kommenteret på det. Så nu er der lidt usikkerhed. Så CAPEX-niveauet vil være ekstremt meget i fokus, når regnskabet kommenteres, forudser formueforvalter, Otto Friedrichsen fra Formuepleje.

D/S Nordens regnskab ventes ikke at indeholde større overraskelser.

- Det er min forventning, at det har været et relativt stille kvartal set ilyset af, at selskabet har fortalt, hvor stor afdækning det havde i februar i tørlast. Så på selve tallene er det nok svært at forestille sig, at der kommerde store overraskelser, siger senioranalytiker i Carnegie Stig Frederiksen til Ritzau Finans.

Blandt bankerne kan der igen komme pres på kurserne, som følge af pres på sektoren i Europa. Moodys har nedjusteret 26 italienske banker.

Jakob Dalskov +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

15:13 Telsa falder i formarkedet efter skuffende produktionstal
14:51 DZ Bank siger nu "køb" til Vestas
14:44 Norsk energigigant får mia.-finansiering til USA-projekt med Vestas møller
14:33 Færre amerikanske nytilmeldte ledige end ventet
14:27 USA/tendens: Udsigt til grøn start efter fire dage i rødt med fokus på Unity
13:20 Europa/aktier: Svage nøgletal fra Kina giver svag start på året for luksus og biler
13:05 Euro i laveste niveau mod dollar siden november 2022
12:35 Dansk grundlagt spilaktie flyver op i formarkedet efter spekulationer på sociale medier
11:36 DFDS ser Jersey-færgedriften bidrage med omsætning på 450 mio. kr. i 2025
11:34 Obligationer/middag: Mindre rentefald efter nyt fra ECB's topchef
11:30 Freetrailers udlejning fortsætter frem samtidig med europæisk ekspansion
11:17 Aktier/middag: De grønne aktier får en flyvende start på årets første handelsdag
11:09 Prisen på containerfragt fortsætter den stigende tendens
10:28 Carlsbergs tyrkiske rival styrtdykker for tredje dag i træk
10:13 Atlantic Petroleum giver sig selv yderligere tre måneder til at finde løsning på gæld
09:57 Riksbanken-chef: Snart passende med "vent og se" før yderligere renteændringer
09:26 Hårknude i havneforhandlinger kan sende containerrater i vejret
09:09 Aktier/åbning: Alle danske eliteaktier starter 2025 i plus - Vestas topper
08:57 Obligationer/åbning: Stille rentestart på 2025 før ledighedstal fra USA
08:44 DFDS indgår aftale om færgeservice med myndigheder på Jersey