Aktier/tendens: Udsigt til let positv åbning på ventet nyhedsstille dag

Udgivet den 24-10-2024  |  kl. 08:22  |  

Der er udsigt til en let positiv åbning for de danske aktier torsdag. Efter et pænt fald i USA onsdag peger futures for de brede indeks ellers højere blandt andet efter flot regnskabsnyt fra Tesla efter børstid. Nasdaq- og S&P 500-furen stiger henholdsvis 0,5 pct. og 0,2 pct. Den toneangivende europæiske aktiefuture for det tyske DAX-indeks ligger marginale 0,1 pct. højere.

Mærsk-aktierne onsdag var sammen med Torm, der fik to negative vurderinger fra to finanshuse, med til at trække ned i det danske C25-indeks onsdag. Indekset endte med et fald på 0,1 pct. til 1923,45. Det var fjerde handelsdag i træk med fald i indekset.

Der er torsdag udsigt til en stille dag på regnskabsfronten, hvor kun Skjern Bank og Dantax er kalendersatte begivenheder.

KONKURRENTNYT TIL FLS, ISS og NOVONESIS

FLSmidth, ISS og Novonesis får konkurrentnyt fra udlandet.

Investorer med interesse for FLSmidth har fået endnu et indblik i markedet for mineudstyr, da finske Metso har leveret regnskab.

Den finske FLSmidth-konkurrent skuffer en smule med tallene for tredje kvartal. Det gælder både i forhold til omsætning, indtjening og ordreindgang.

FLS-aktien faldt 0,8 pct. onsdag til 355,80 kr.

ISS-investorerne kan skele til nyt den franske servicekoncernen Sodexo, der er regnskabsaktuel.

Novonesis kan få opmærksomhed, når den store franske fødevarekoncern Danone, som er blandt verdens største producenter af yoghurt, torsdag kommer med regnskab for sit tredje kvartal.

Novonesis steg 0,3 pct. til 449 kr.

VESTAS

De store kinesiske producenter er begyndt at få øjne for Europa, men spørger man den spanske energikæmpe Iberdrola, vil den hellere satse på sine eksisterende leverandører, herunder Vestas og Siemens Gamesa. Det sagde Ignacio Galán, formand for Iberdrola, i forbindelse med selskabets kvartalsregnskab, ifølge Recharge News.

Det kan måske give lidt positivt fokus til Vestas-aktien.

Den faldt 1,5 pct. onsdag til 128 kr.

NILFISK FÅR LET HÆVET KURSMÅL

Nilfisk har fået et nyt kursmål fra SEB, der har løftet det til 140 kr. fra 130 kr. Anbefalingen er dog uændret "hold".

Nilfisk-aktien faldt 1 pct. til 136,20 kr.

NNIT KURSMÅL BANKET NED

Efter NNIT's markante nedjustering tirsdag aften har analytikerne hos ABG sænket kursmålet til 120 kr. fra 145 kr., men anbefaler stadig "køb". NNIT faldt 16 pct. onsdag til 107 kr.

Byggevaregrossiten Brdr. A&O Johansen oplevede i tredje kvartal den største aktivitet og næsthøjeste omsætning nogensinde i sine varehuse.

Det viste regnskabet sent onsdag.

Byggevaregrossistens indtjeningsevne var imidlertid presset af lavere priser på grund af overkapacitet i B2B-markedet, og fordi kunderne i varehusene i snit havde varer til en lavere værdi i indkøbskurven.

Aktien faldt 0,3 pct. onsdag til 88,10 kr.

.\\˙ MarketWire

Claus Mikkelsen

Tags:  Danmark❯  Preview❯  Shares❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

11:59 Freetrailers toplinje vokser pænt i andet kvartal - bundlinjen følger med
11:45 Aktier/middag: ISS og Zealand tager top og bund efter årsregnskaber i grønt marked
11:28 Ledelse og markedet er enig: Flot kvartalsregnskab fra FLSmidth
11:06 MT Højgaard/CEO: Robust år i et marked tynget af geopolitik og renteusikkerheder
11:01 ISS-chef ser ingen grund til store opkøb i 2025 - tysk joker kan løfte tilbagekøbsprogram
10:28 DAB leverer historisk overskud i 2024: Strategiskift vil påvirke i fremtiden
10:15 NNIT har vasket tavlen ren i 2025: Danske Bank er positiv men sænker kursmål
10:01 Sydbank får løftet kursmålet hos Danske Bank: Ser mulighed for købstilbud
09:55 Nilfisk-topchef håber på trendskifte på vanskeligt amerikansk marked
09:42 Cbrain vil stille skarpt på udlandet: Ændrede vækstambitioner straffes på børsen
09:28 FLSmidths finansdirektør ser fordele ved Trump - både for Mining og Cement
09:13 Aktier/åbning: ISS og Zealand tager top og bund efter regnskab i grønt eliteindeks
09:12 Zealand Pharma sætter op mod 2,5 mia. kr. af til driften i 2025
08:53 Zealand Pharma har speederen i bund: Nye studier følger år med "fantastiske data"
08:35 Obligationer/åbning: Marginalt rentefald i den tidlige handel
08:34 ISS overrasker markedet med stort tilbagekøbsprogram
08:33 Aktier/tendens: ISS, Nilfisk og FLSmidth i fokus efter regnskaber
08:14 KORR: Airbus skuffer en smule med udsigten til flyleveringer i 2025
08:12 Zealand-topchef ser større sandsynlighed for partnerskab med selskabets kronjuvel i 2025 end ikke
07:40 FLSmidth leverer opløftende prognose for 2025